Specialister i plast-identifikation
Tilstedeværelsen af fremmedlegemer fordrer i de fleste tilfælde et behov identifikation, så konsekvenserne kan vurderes og kilden til fremmedlegemet hurtigere kan elimineres. Det gælder fx små fibre fundet i en ren produktion men også sorte prikker på en ekstruderet folie.
Denne type assistance har Teknologisk Institut i en længere årrække ydet danske produktionsvirksomheder, og da der ofte ikke er meget materiale at analysere på, er der ofte tale om ”Det muliges kunst”. Typisk aftaler vi, at mulige mistænke kilder sendes sammen med det fejlbehæftede emne, så vi kan udelukke specifikke mistænkte og fokusere arbejdet på andre mulige kilder.
Indeholder koppen plast?
Rollen som ”plastpolitimand” fik sidste år en ny drejning da EU-direktivet om engangsemballage forbød markedsføringen af blandt andet kopper, sugerør, eller tallerkener hvis de er belagt med plastik. Typisk gives fiberbaserede sugerør eller drikkekrus en tynd belægning for at gøre dem vandtætte, hvilket er problematisk i relation til Engangsplastdirektivet. Affødt heraf har danske importører af engangsemballage efterspurgt en metode til autoritativ identifikation.
Da der ikke af CEN, ISO eller ASTM er udgivet en sådan metode, har vi brugt den erfaring vi har på området til at udvikle en metode til formålet.
Monomateriale eller ikke?
I takt med større fokus på genanvendelighed er der fra flere kunder kommet et ønske om at kunne markedsføre deres emballage som et monomateriale. Har laminatet været forbi Teknologisk Institut, kan man indgå i konstruktiv dialog med sin underleverandør om mulighederne for at forbedre genanvendeligheden af emballagen.
Genanvendt plast
Genvunden plast bliver formentlig aldrig fri for fremmedlegemer, så den pragmatiske løsning indebærer at have styr på, hvilke typer fremmedlegemer der kan forekomme og deres betydning for det færdige produkt. Kompetencerne indenfor identifikation kan dermed bruges til at sandsynliggøre om en råvare stammer fra hustandsindsamlet plast (forkortet PCR) eller om der er tale om industriplast fx afskårne baner eller råvarer der har været brugt til indkøring af støbemaskiner (PIR).
Se også: Materialeanalyse