Teknologisk Institut skriver med på drejebogen for innovation i fremtidens uddannelser

Carsten  Christiansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 24.

Skrivebord med post-its og delvis synlige personer

Teknologisk Institut skriver med på drejebogen for innovation i fremtidens uddannelser

Skolelærernes arbejde ændrer sig fundamentalt i disse år. Fra at være alvidende ophøjede orakler, som fylder de undrende elever med alskens lærdom, må de i dag acceptere, at der ude i klasserne sidder elever med langt større viden på adskillige emner.

Oveni er lærergerningen midt i at transformeres til et arbejde som metodisk facilitator, med målet om BÅDE at gøre elever og lærere klogere.  

I såvel gymnasie- som folkeskolereformen lægges der op til at bruge 21st century skills som omdrejningspunkt i undervisningen.

De 6 tematikker i 21st century skills hedder ’kollaboration’, ’IT & læring’, ’videnskonstruktion’, ’selvevaluering’, ’kompetent kommunikation’, samt ’problemløsning og innovation’, og de danner allerede rammen om fremtidens skole i mange kommuner.

Mens den så håndgribelige og umiddelbart letforståelige IT-del, materialiseret i makerspaces, fablabs og en flodbølge af iPads, i stor stil bevæger sig ind i skolestuerne, kan essensen i nogle af de andre kompetencer være lidt sværere at få indkapslet. Ikke mindst når man skal løse problemer med en innovativ tilgang. Det har Teknologisk Instituts innovationscenter adskillige årtiers erfaring i og allerede i færd med at hjælpe flere kommuner med at realisere.

Det fortæller Carsten Christiansen fra Teknologisk Institut, Idéer og Innovation:

- Vi har skabt en særlig model til at integrere design thinking i undervisningsverdenen, fortæller han.

- Det handler om at vi sammen med lærerne integrerer innovationsprocesserne i de fag, hvor det giver mening at bruge dem, forklarer han.

Blandt andet i samarbejde med Albertslund Kommune, hvor otte lærere i det dette skoleår vil være i tæt kontakt med innovationskonsulenterne fra Teknologisk Institut.

- Vi kommer med metoden og lærerne kommer med faget, forklarer Carsten Christiansen og uddyber:

- Sammen med lærerne laver vi drejebogen for innovation i fremtidens uddannelser.

Rent praktisk vil lærerne efter en række introducerende workshops i design thinking have en innovationskonsulent med sig i undervisningen en dag om ugen over en periode på et halvt år. Herefter står konsulenten til rådighed yderligere et halvt år som en slags livline for lærerne.

Det er Carsten Christiansens håb, at de otte lærere vil blive så sikre i innovationsprocesserne, at de kan lade budskabet sprede ud til deres kolleger i årene frem. Og selvom de nye teknologiske værktøjer umiddelbart har største umiddelbare fascination, er han ikke i tvivl om hvad der er det allervigtigste faktor for at transformere fremtidens skoler:  

At have styr på innovationsdelen er altafgørende for at kunne leve op til 21st century skills.

Teknologierne derimod vil hele tiden ændre sig og blive forældede, slutter han.