Kurser

1 dags kursus 
Læring inden for et specifikt emne

WordPress Udvidet – Webdesign og layout

7. juni 2024 København
12. juni 2024 Aarhus
25. september 2024 København
9. oktober 2024 Aarhus
DKK  4.999
ekskl. moms
Nr. 90536 P

Lær WordPress på udvidet niveau – på kurset bliver du helt fortrolig med de mange muligheder, så du kan designe frit og skabe et skræddersyet webdesign i WordPress.

Bliv fortrolig med WordPress

Antallet af hjemmesider bygget i WordPress stiger med rekordfart. Kombinationen af brugervenlighed og de mange tekniske muligheder, gør WordPress til det oplagte og foretrukne valg for mange virksomheder. Arbejder du med design, marketing og kommunikation, er det højaktuelt at have kompetencer inden for WordPress – hvad enten du er webdesigner, webmaster, kommunikations- og marketingmedarbejder, administrator eller grafiker.

På kurset arbejder du med en praktisk tilgang til design og layout, og du lærer, hvordan du kan anvende simpel CSS til at lave tilpasninger. Som bonus får du også en god forståelse for søgemaskineoptimering, så dit website bliver fundet på Google.

Deltagerprofil

Kurset er for dig, der kender WordPress på et grundlæggende niveau. Du har fx arbejdet lidt i systemet tidligere, eller også har du deltaget på vores WordPress Grundlæggende kursus, og nu ønsker du at vide, hvordan du arbejder mest effektivt og frit i systemet.

Udbytte

  • Du lærer at designe professionelle WordPress-sider med avancerede plugins
  • Du lærer at bruge simpel HTML-kode til at skabe et unikt design
  • Du lærer at designe responsive websites, der tilpasses forskellige skærmstørrelser
  • Du kan navigere endnu mere komfortabelt i brugerfladen

Det får du på kurset

Vi sørger for at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære

Efter du har fuldendt kurset, vil du modtage et kursusbevis.

Kursusbevis

Hos Teknologisk Institut bruger vi kun erfarne undervisere.

Erfaren underviser

På kurset får du morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer.

Fuld forplejning

På kurset er der indtænkt øvelser og deltagerinddragelse.

Øvelser og inddragelse

Kursusmateriale er inkluderet i prisen.

Materiale

Computer stilles til rådighed

Computer stilles til rådighed

Indhold

Byg videre på dine basale WordPress kompetencer
  • På dette kursus klæder vi dig på til at få fuld frihed i dit designarbejde i WordPress. Vi bygger videre på dine grundlæggende WordPress kompetencer og introducerer dig for mere avancerede web design teknikker og værktøjer i systemet.
Web design best practice, tips og tricks
  • Hvad skal du være opmærksom på, når du designer en hjemmeside – uafhængig af system? På kurset får du overblikket over responsive design tilpasset til alle mulige skærme, hastighedsoptimering, prioritering af indhold og andre vigtige retningslinjer vedrørende webdesign.
Nem opbygning af design via en Page Builder
  • Lær hvordan du effektivt opsætter landingssider og skabeloner via drag-and-drop elementer i WordPress. På kurset arbejder vi med en Page Builder, der giver dig stor frihed i dit design i WordPress. Du lærer, hvordan du selv bygger din header, footer, indlægssider og indhold efter dit specifikke behov.
Opsætning og styring af WordPress temaer
  • Layout og design i WordPress styres ofte via et overordnet selvvalgt tema. På kurset lærer du at tilpasse dit webdesign via temafunktioner, så du får fuld frihed over layout-ændringer som skrifttyper, farver og branding. Vi gennemgår også hvordan du vælger, installerer og opsætter et Themeforest tema, hvis du ikke allerede har en WordPress hjemmeside online.
Opnå mere frihed ved at kende simpel CSS og HTML
  • Ved at få en grundlæggende forståelse for simpel kodning med HTML og CSS åbner vi op for endnu flere muligheder for at tilpasse en WordPress-hjemmeside. Du vil få en praktisk forståelse for, hvordan du nemt kan lave ændringer i dit design med simpel CSS-kode.
Plugins og udvidet funktionalitet i WordPress
  • Plugins er udvidelser, du kan installere for at få udvidet funktionalitet på din hjemmeside. På kurset får du overblikket over forskellige typer plugins, ”must-have” plugins og best practice-retningslinjer til brug af tilføjelser på din hjemmeside.

Form

Hands-on undervisning af en webdesigner og SEO-specialist. På kurset har du muligheden for enten at arbejde videre med en eksisterende WordPress side eller at opsætte en ny, som du kan arbejde videre med, når kurset er slut.

Teknologisk Institut afholder kurset med en samarbejdspartner, der er certificeret til at undervise i Wordpress. Det er din garanti for, at vores instruktører er opdaterede med den nyeste viden og korrekt information om programmerne.

Vælg dato

København
7. juni 2024
Aarhus
12. juni 2024
København
25. september 2024
Aarhus
9. oktober 2024
København
12. december 2024