Energioptimering i industrien - Tilskud til energibesparelser

Søren  Draborg

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 28.

Industriel produktionsmaskine med hydrauliske komponenter og styresystemer i en fabrikshallen med lagerhylder i baggrunden - illustrerer avanceret produktionsudstyr og automation

Energioptimering i industrien - Tilskud til energibesparelser

Du kan få tilskud til gennemførelsen
af energibesparende tiltag i din
virksomhed.

 

 

 

 

Erhvervspuljen

Erhvervspuljen er en tilskudspulje til dansk erhvervsliv på 3,5 milliarder kr., der løber frem til 2029. Både små og store private virksomheder i langt de fleste brancher kan få tilskud til næsten alle typer projekter, der sparer energi eller reducerer CO₂-udledningerne.

Afhængigt af virksomhedens størrelse kan der opnås tilskud på op til 30-50% af omkostningerne. Jo større energi- og CO₂-besparelse projektet skaber, desto større er tilskuddet. Der kan søges om tilskud på mellem 10.000 kr. og op til 112 millioner kr., og der kan søges om tilskud i Erhvervspuljen flere gange årligt.

Der gives tilskud til alle typer projekter, så længe der ikke er tale om egenproduktion af energi, som fx solcelleanlæg. Projekter, der handler om vedligehold eller nødvendige udskiftninger, kan heller ikke opnå tilskud.

Læs mere om Erhvervspuljen: Erhvervstilskud til energieffektiviseringer



Tilskudsprocessen

Tilskudsprocessen består af fire faser:


1. Ansøgning om tilskud

Vi hjælper med at identificere energibesparelsestiltag og udarbejde ansøgningen.

2. Godkendelse af ansøgning og måling af nuværende energiforbrug

Efter godkendelse måler vi det nuværende energiforbrug som baseline for projektet.

3. Realisering af energibesparende projekt og måling af nyt energiforbrug

Gennemførelse af projektet og måling af det nye energiforbrug efter implementering.

4. Dokumentation af energibesparelse, investeringer og udbetaling af tilskud

Vi dokumenterer besparelserne og investeringerne, så tilskuddet kan udbetales.


Teknologisk Institut tilbyder at varetage hele ansøgningsforløbet med identifikation af energibesparelsestiltag, udarbejdelse af ansøgning, måling af energiforbrug før og efter gennemførelse af det energibesparende projekt og indsendelse af dokumentation for energi- og/eller CO₂-besparelsen samt investeringen.