Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Fiskeskind bliver til fiskegelatine og sunde snacks

Karin Loft Eybye

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 38.

Fiskeskind bliver til fiskegelatine og sunde snacks

Fiskeskind bliver til fiskegelatine og sunde snacks

Fiskeskind er i dag et biprodukt fra fiskeindustrien. Et nyt projekt skal reducere spild ved at omdanne fiskeskind til højværdiingredienser som fiskegelatine, ingredienser i hudplejeprodukter og sunde snacks som fiskechips. Projektet samler en lang række industripartnere samt Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) som videnspartnere.

  • Når der i dag ikke er produktion af fiskegelatine eller fiskechips i Danmark, skal der tilføres ny viden til virksomhederne i forhold til nye processeringstrin.  Vi har længe haft fokus på udnyttelsen af sidestrømme sammen med den danske fiskeri- og fødevareindustri. Vi ser frem til at gøre denne erfaring gældende også i dette fiskeskindsprojekt og bidrage til realiseringen af det forretningsmæssige potentiale – så er spildprodukt kan blive til et højværdiprodukt siger seniorkonsulent  Karin Loft Eybye, Teknologisk Institut.

I danske havne landes der årligt store mængder fisk, hvoraf en del ender som lavværdi restprodukter til foder. Fiskeskind har et stort potentiale som højværdiprodukt i form af gelatine og fiskeskindschips. Der er i dag ingen produktion af fiskegelatine eller fiskeskindschips i Danmark. Det skal dette projekt gøre op med. I projektet tages der fat på koldtvandsfisk som torsk og mørksej, hvor restprodukterne typisk udgør op til 40 %.

Helt nye markedsmuligheder i fiskegelatine
Markedet for fiskegelatine er i dag begrænset, men forventes at stige i de kommende år grundet kulturelle og livsstilsbegrundede ønsker hos forbrugere. Det er derfor vigtigt, at Danmark kommer med på vognen nu, påpeger Marco Frederiksen fra Eurofish International Organisation.

Han har  store forventninger til projektets muligheder for både fiskerierhvervet samt ingrediens- og fødevarevirksomheder:

  • Med dette projekt udvikles en helt ny og bæredygtig værdikæde i Danmark. Vi har i forvejen en global styrkeposition indenfor fødevareingredienser. Det er naturligt som fiskerination at udbygge denne position med fiskegelatine. Forhåbentligt kan fiskeriet med en ny applikation også få en lidt bedre pris for råvarene, siger  Marco Frederiksen, senior projektleder ved Eurofish International Organisation.

Fra viden til nye kvalitetsprodukter
Danish Fish Protein er én af virksomhedspartnerne i projektet. De arbejder allerede i dag med fiskeskind som en råvare men ser store muligheder i en yderligere produktdifferentiering via karakteriseing af fiskegelatine til forskellige applikationer. Direktør, Greta Jakobsen, har denne vinkel på markedsmulighederne:

  • Vi har en strategi om at udvikle vidensbaserede produkter af høj kvalitet. Via dette projekt forventer vi at få udviklet en proces og råvarer til 1-2 applikationer. DTU byder ind med den forskningsmæssige baggrund om karakteriseringen, mens Teknologisk Institut bidrager med applikationsudviklingen. På den måde forventer jeg, at der skabes stor, konkret værdi i projektet,  udtaler Greta Jakobsen, Direktør ved Danish Fish Protein.

Udvinding og tests
Udover fødevarer forventer Danish Fish Protein et potentiale indenfor mikroindkapsling og hudplejeprodukter.

I projektet muliggøres dette ved at udvinde fiskegelatine fra fiskeskindene og afprøve prototypernes funktionelle egenskaber til mikroindkapsling af olie samt i udvalgte hudplejeserier med de deltagende virksomheder. I forhold til fiskechips foretages der test og pilotproduktion og forskellige smagsvariationer vil blive testet med forbrugere. På baggrund af disse afprøvninger kan virksomhederne starte en egentlig produktion med minimeret risiko og investering.

Teknologisk Institut er i den sammenhæng bragt ind i projektet for at bidrage med kompetencer inden for udvikling af produktionsmetoder af ingredienser, faciliteter til test og kvalitetsvurdering af prototyper eksempelsvis med forbrugerpaneler, samt dybdegående kendskab til fysisk og kemisk karakterisering.

Fakta om projektet:

Projektet er støttet fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet og løber fra 01.02.18 – 01.02.21.

Deltagere i projektet: Eurofish International Organisation, Pandalus A/S, P. Taabbel & Co. A/S, Bioceval A/S, Danish Fish Protein (Hoejmark Group A/S), Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut.