Hvad er bæredygtige fødevarer – og findes de?
For mange er det ikke tydeligt, hvad termen ’bæredygtig’ dækker over, og for et specifikt produkt eller en virksomhed er det typisk også et meget generelt og ukonkret term. Derfor skal man være varsom med brugen af ordvalg som ’bæredygtig’ - for langt de fleste gange vil et mere nuanceret og konkret ordvalg være mere retvisende.
Men hvad er bæredygtighed så, hvornår kan man rent faktisk bruge det, og hvordan relaterer det sig til fødevarer?
Bæredygtighed dækker ifølge FN’s definition fra 1987 over evnen til at nå klodens nuværende mål uden at kompromittere mulighederne for fremtidige generationer til at nå deres tilsvarende mål. Det kan fremstå en smule ukonkret, men det væsentlige er, at det dækker mange dimensioner – ikke blot klima og miljø.
Derfor taler man tit om tre primære søjler af bæredygtighed: Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Alle tre dimensioner skal altså være dækket for, at vi kan tale om bæredygtighed.
Derudover er det væsentligt at understrege, at vi typisk måler på ”relativ bæredygtighed” – altså om noget er mere/mindre bæredygtigt ift. eksisterende praksis. Dette står i kontrast til ”absolut bæredygtighed”, som rent faktisk angiver om noget er bæredygtigt i henhold til ovenstående definition, men som i dag er meget svært at måle på – der sker dog teknologisk og vidensmæssig udvikling på den front hele tiden.
Værktøjet ’Livscyklusanalyse’
Definitionen relativ bæredygtighed kan vi langt hen ad vejen måle på ved hjælp af et værktøj, der kaldes livscyklusanalyser eller LCA (ENG: Life Cycle Assessment).
Her kan tages højde for alle tre dimensioner: Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, samt hele et produkts livscyklus fra vugge til grav eller ligefrem vugge til vugge kan medregnes.
I praksis betragtes dog ofte nogle færre dimensioner og kun relevante dele af livscyklussen. I de tilfælde vil det altså være mere retvisende at tale om fx miljøpåvirkning eller helbredsmæssige effekter frem for bæredygtighed.
Og hvad betyder alt det her så for fødevareprodukter? Det betyder, at vi med en livscyklustilgang kan sige enormt meget om, hvor fx spidsbelastninger i en produktion er, hvad der ville være vundet ved at skifte energikilder og ingredienser ud, udnytte sidestrømme, samt hvilke produkttyper der belaster eksempelvis klima og miljø mest. Og principielt kan man også udtale sig om, hvorvidt en produktionsmetode er mere bæredygtig end en anden, hvis det omfattende beregningsarbejde er udført og de rette procedurer er blevet fulgt.
Databaserne vokser
Der er efterhånden rigtig mange tilgængelige databaser, så som Agribalyse, Agri-Footprint, GFLI, EcoInvent, Den Store Klimadatabase og mange flere. Mange af databaserne er generelt baseret på høj-kvalitetsdata og er på den måde troværdige. Den efterhånden store tilgængelighed af data hjælper med at sikre nemmere og mere retvisende livscyklusanalyser, men det kræver samtidig stor indsigt at bruge dem korrekt, og tallene kan ikke anvendes for et helt specifikt produkt med en bestemt produktionsmetode – her skal der en produktspecifik LCA til.
Så må man bruge betegnelsen ”bæredygtig” i forbindelse med et fødevareprodukt?
Udfordringen er, at den rette dokumentation er enormt omfattende (og i nogle tilfælde umulig) at udarbejde. Samtidig er det en meget generel term, som hurtigt kan fremstå vildledende. Derfor vil et mere nuanceret og konkret ordvalg næsten altid være mere retvisende - også selvom man har en form for dokumentation.
Men med en livscyklusanalyse i baglommen kan vi i hvert fald på nuværende tidspunkt finde frem til, om et produkt eller en proces har større eller mindre belastning på jordens ressourcer, menneskers velfærd og velstand samt naturen sammenlignet med et andet.
Skrevet af:
Asger Munch Smidt-Jensen
Specialist hos Teknologisk Institut