Livscyklusanalyse fødevarer

Efterspørger dine kunder, hvordan dine fødevareprodukter belaster klima, økonomiske og sociale forhold?

Hos Teknologisk Institut bruger vi værktøjet Livscyklusanalyse (LCA) til beregning af forskellige belastninger og påvirkninger ifm. vores arbejde inden for bæredygtig fødevareproduktion .

Denne analyse er internationalt anerkendt og velbeskrevet flere steder – fx i ISO 14040-standarden.

En omfattende – men nødvendig - procedure
At få udarbejdet en livscyklusanalyse kræver store mængder dataindsamling. I takt med at efterspørgslen for transparenthed omkring klimaaftryk stiger, vokser mængden af tilgængelige data med databaser som Agribalyse, EcoInvent og Den Store Klimadatabase også og gør dataindsamlingen mere overskuelig.

For en livscyklusanalyse er i sin mest basale form blot en metode til systematisk at indsamle input og outputs fra et produkt eller proces, og omsætte det til en række belastninger på fx miljø, klima og sociale forhold.

Analysen består af fire primære trin:

Procedurer for en livscyklusanalyse

Det kan lyde relativt simpelt at lave en LCA, men omfanget kan hurtigt blive enormt stort af fx dataindsamlingen, når der skal haves inputs og outputs fra delprocesser af delprocesser. Fx ved udregningen af hvor meget energi, der er gået til at lave gødningen til risene på marken, som er benyttet i en færdigpakket risotto.
Asger Munch Smidt-Jensen, LCA specialist hos Teknologisk Institut

Produktspecifikke analyser

En måde at gribe din virksomheds arbejde med bæredygtighed an er ved hjælp af produktspecifikke analyser. Vi kan kigge på alt fra carbon footprint og water footprint til sociale belastninger.

Et eksempel kunne være at vurdere jeres produkts miljø- og klimaaftryk ved hjælp af en livscyklusanalyse. Dette gøres med udgangspunkt i jeres specifikke processer/produkt, og der kan evt. laves en sammenligning med konkurrerende produkter. Dette kan bruges til identifikation af hotspots eller markedsføringsmateriale.
Med en produktspecifik LCA opnås en større indsigt i jeres produkts klima- og miljøbelastning. Herunder:

Et konkret tal for CO2-aftrykket af jeres produkt
En vurdering af, hvilke procestrin og ingredienser, der påvirker klima og miljø mest
En analyse af, om produktet har andre negative miljø- og klimapåvirkninger
Evt. en sammenligning med konkurrerende produkter

OBS: Offentliggørelse i forbindelse med markedsføring kræver tredjepartsvalidering

Validering inden brug i markedsføringen

At få udarbejdet en livscyklusanalyse bruges oftest som et internt værktøj til at foretage mere klimavenlige beslutninger. Dog kan det være aktuelt at bruge resultaterne i marketingssammenhænge.

Inden dette er lovligt, skal udarbejdede analyser godkendes af en uafhængig tredjepart.

Vi hjælper med tredjeparts validering

Har du fået foretaget en livscyklusanalyse eller praktiserer du selv at lave livscyklusanalyser? Så hjælper vi gerne med valideringen til fx markedsførings brug. Vi kan gennemgå rapporter lavet af din virksomhed eller en konsulentvirksomhed for at sikre, at kvaliteten er i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder – herunder Green House Gas protokollen, ISO-standarder og EU’s Product Environmental Footprint. Dermed kan du være sikker på, at du kan anvende analysen på den ønskede måde – fx til ekstern kommunikation.

Opdatering og vedligehold af emissioner

Ønsker du at sikre, at dine beregninger stadig er retvisende? Har du foretaget ændringer eller forbedringer i din produktion? Eller ønsker du blot at dokumentere jeres løbende arbejde med at reducere jeres klimabelastning? I så fald tilbyder vi også løbende at vedligeholde de beregninger, du allerede har fået foretaget hos os – enten efter en aftale over længere tid eller ad hoc. Vi opbevarer dine data sikkert og fortroligt indtil du igen ønsker at foretage opdatering. Når vi har revideret beregningerne ud fra dine ønsker, sørger vi for opdatering af rapporter og revalidering af de opdaterede beregninger om nødvendigt.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvor meget kræver det af os at få udregnet vores klimaaftryk?

Arbejdet med livscyklusanalyser kan måske lyde besværligt, men den besværlige del påtager vi os hos Teknologisk Institut og hjælper med at træffe de rigtige metodiske valg. Derfor er jeres primære opgave i forbindelse med en livscyklusanalyse blot at guide vores arbejde i den rigtige retning og sørge for, at vi har adgang til den nødvendige data.

Hvilke eksisterende databaser findes der, og kan man stole på dem?

Der er efterhånden rigtig mange tilgængelige databaser, så som Agribalyse, Agri-Footprint, GFLI, EcoInvent og Den Store Klimadatabase. Mange af databaserne er generelt baseret på høj-kvalitetsdata og er på den måde troværdige. Den efterhånden store tilgængelighed af data hjælper med at sikre nemmere og mere retvisende livscyklusanalyser, men det kræver samtidig stor indsigt at bruge dem korrekt, og tallene kan ikke anvendes for et helt specifikt produkt med en bestemt produktionsmetode – her skal der en produktspecifik LCA til.

Hvad er ’Funktionelle enheder’?

En funktionel enhed er blot den enhed, man har valgt til at definere funktionen af et produkt, og den bliver i særdeleshed relevant, når man laver sammenligninger, da det skal sikres, at disse er retvisende og fair. For fødevarer kunne en funktionel enhed fx være kilogram spiseligt produkt eller kilogram protein. Men er proteinindholdet virkelig dækkende for funktionen af eksempelvis et kødprodukt? Og der er vel ingen, der spiser en agurk for at få protein? Dette er svær metodisk overvejelse, der kræver grundigt kendskab til fødevarevidenskab at træffe et velfunderet valg om.

Hvad er ’allokering’?

Allokering er spørgsmålet om, hvordan man vælger at fordele belastninger ud på forskellige delprodukter, når der er mere end et produkt fra en proces. Hvor meget af metan emissionerne fra kobøvser skal fx fordeles ud på mælken fra koen? Og hvor meget går til kød, horn, læder og kalve? Dette kan alt sammen påvirke resultaterne af analysen og er derfor væsentlige betragtninger.

Metodiske valg

Hos Teknologisk Institut er vi også behjælpelige med at træffe de rigtige valg, hvis I eksempelvis skifter mellem flere leverandører, har mange sidestrømme med forskellig grad af udnyttelse, fremstiller flere produkter på den samme proceslinje eller kun kan skaffe sparsomme data på en specifik delproces.