Bliv klædt på til at beskytte følsomme data med Microsoft Purview. Du lærer at planlægge og implementere informationssikkerhed, forebygge datatab (DLP), sikre korrekt opbevaring og håndtere interne risici. Du får praktisk viden om, hvordan du beskytter data på tværs af Microsoft 365 og AI-tjenester i Microsoft-miljøer, håndterer sikkerhedsalarmer og reagerer effektivt på hændelser.
Dette kursus er for dig, der arbejder med informationssikkerhed og databeskyttelse – fx som Information Security Administrator, IT-sikkerhedskonsulent, Compliance Officer, dataansvarlig eller IT-administrator. Kurset er relevant for alle, der har ansvar for at planlægge og implementere sikkerhedsløsninger i Microsoft 365-miljøer og AI-tjenester, og som samarbejder med governance-, data- eller sikkerhedsroller i organisationen.
Du forventes at have deltaget på kurset Microsoft Security, Compliance, and Identity [SC-900T00] eller have tilsvarende viden, have grundlæggende kendskab til informationssikkerhed, samt forståelse for Microsoft 365 produkter og services.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Kursusbevis

Erfaren underviser

Certificeret underviser

Fuld forplejning

Øvelser og inddragelse

Materiale på engelsk

Undervisning på dansk

Gratis parkering
Dette kursus anbefales som forberedelse til eksamen SC-401 Microsoft Information Security Administrator. Du skal bestille og betale for din eksamen særskilt. Ved beståelse opnås certificeringen Microsoft Certified: Information Security Administrator, Associate.
Bemærk, at selvom dette kursus er tilpasset til denne eksamen, indeholder det muligvis ikke alle de oplysninger, der kræves for at bestå eksamenen. I henhold til Microsoft vejledning anbefales yderligere selvstudium og praktisk erfaring udover deltagelse i dette kursus.
Nis har mere end 20 års erfaring med undervisning inden for Microsoft Servere, klienter og cloud-services. Nis er Microsoft Certified Trainer (MCT) og har en lang række certificeringer (MCSA, MCSE etc.) inden for Windows Server (fra Windows NT til Server 2016) og Windows Client (Windows NT til Windows 10) samt Microsoft Azure og Microsoft 365. I sin undervisning fokuserer han på, at IT-drift skal være effektiv, fleksibel, sikker og ikke mindst veldokumenteret.
Valdemar har over 26 års erfaring som underviser og konsulent inden for Microsoft Server, Klienter og Cloud Services. Han er Microsoft Certified Trainer og har mange certificeringer fra MCSA, MCSE Server 2000 til Server 2019 samt Windows-klienter fra XP til 11. Valdemar er certificeret inden for administration, sikkerhed og compliance på Azure, Microsoft 365 og Endpoint Management. Han lægger vægt på, at man selv kan løse de fleste opgaver og kun bruger konsulenter til helt særlige udfordringer.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk
Teknologisk Institut tilbyder et bredt udvalg af Microsoft Certificeringer. Sæt fokus på din udvikling og få bevis på dine kompetencer. Læs mere om certificeringerne...
Læs med her og bliv klogere på, hvorfor fokus på cybersecurity er vigtigt for dig og din virksomhed. Få desuden gode råd til, hvordan din virksomhed kommer godt i ga...
Hvis du arbejder inden for IT-service og -support, har du højst sandsynligt hørt om ITIL®. Men hvad er ITIL®, og hvad er fordelene ved at bruge det?
Der er mange gode grunde til at øge dine kompetencer med et kursus i ITIL® på Teknologisk Institut. Få 3 gode grunde her og bliv klogere på fordelene.
Microsoft Cloud samler Azure og 365 i én sikker platform. Få overblik, fordele og guide til implementering. Book kursus hos Teknologisk Institut.