7 vigtige kompetencer som forretningsudvikler

Louise Berg Petersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 33.

Kvinde, der fremviser en graf, der vækster for at symboliserer forretningsudvikling

7 vigtige kompetencer som forretningsudvikler

3 min.

Som forretningsudvikler spænder dine kompetencer bredt, og din arbejdsdag er præget af at have mange bolde i luften, uforudsigelighed og stort ansvar. Vi har samlet 7 kompetencer, der er gode at have som forretningsudvikler.

1. Være analytisk og strategisk stærk

Sætningen, der (næsten) står i ethvert jobopslag, der leder efter en forretningsudvikler. At kunne omsætte potentielle vækstmuligheder til brugbare analyser, der giver en realistisk idé om fx værdiskabelse vs. omkostninger er altgørende.

Samtidigt skal nye tiltag og idéer sættes ind i virksomhedens overordnede strategi med alt, hvad det indebærer af økonomiske og værdimæssige prioriteringer og beslutninger. 

2. Have styr på trends – store som små

Har du styr på tendenserne, kan du nemmere spotte de uopdagede markedsmuligheder. En god forretningsudvikler kender de store trends og strømninger - på brancheniveau og på samfundsniveau. 

Også mikro-trends er værd at have styr på. De giver en idé om, hvilke større trends, der er på vej, men er også nødvendige, hvis du arbejder med specifikke målgrupper eller nicher. 

3. Udstyret med en veludviklet digital sans 

Forretningsudvikling er i dag stærkt forankret i det digitale, og mange arbejder udelukkende med IT-forretningsudvikling. En ting er at have en forståelse for, hvordan din branche ser ud. Du skal også have en forståelse for, hvordan det digitale er en del af det, og hvor det er på vej hen. 

Det betyder ikke, at du skal være udvikler – men du kan sagtens komme ud for, at du skal arbejde sammen med udviklere, da stort set alle organisationer i dag helt eller delvist arbejder digitalt. 

Vil du udvide dit potentiale som forretningsudvikler kan efteruddannelse inden for det digitale derfor være en god idé. 

4. Jonglere med mange bolde

Som forretningsudvikler er det dig, der skal komme med idéer, men det er også dig, som dine kollegaer kommer og fortæller deres idéer til. At indsamle input, sætte dem i system og prioritere dem er bare én side af jobbet som forretningsudvikler. 

Herefter kommer arbejdet med at kombinere virksomhedens strategi og vision med mål, delmål og forretningsplaner over til udvikling, implementering og drift. Alt dette, mens du tager hensyn til ressourcer, kompetencer og interessenter. Og så skal du også lige sørge for, at de rigtige mennesker sættes i gang undervejs. 

De fleste, der arbejder med forretningsudvikling skal derfor have mange af de samme kompetencer som en projektleder, og kunne holde tungen lige i munden og jonglere med flere bolde samtidigt.

Se vores kurser inden for projektledelse

5. Anerkende, at du ikke kan det hele selv

Den gode forretningsudvikler søger aktivt inspiration udefra. Det kan være fra konkurrenter, en kollega, faglige netværk, konferencer eller noget helt tredje.

At være god til at kigge ud over sin egen skrivebordskant og søge udover sin egen faglige komfortzone er en styrke. Det samme er det, hvis du er åben, stiller spørgsmål og tager imod feedback. Og ikke er bange for at få hjælp. 

6. Se potentialet i det eksisterende

Det er fejlagtigt at tro, at god udvikling kun handler om at tænke nyt – og stort.

Størstedelen af succesfulde udviklingsprojekter udspringer af noget, der eksisterer i forvejen – og selv en mindre forandring kan skabe stor værdi. Forretningsudvikling kan sagtens ske i det små og i det daglige og er ikke kun nyre produkter eller ydelser. Fx kan tiltag, der ændrer jeres tilgang til kundeservice på længere sigt skabe bedre kundetilfredshed og vækst. 

Forretningsudvikling drejer sig også om evnen til at afvikle – at analysere og nedlukke eksisterende koncepter, der ikke er bæredygtige eller passer ind i strategien. Det er faktisk sværere at afvikle end udvikle.

7. Ikke glemme dem, der bruger det dagligt

En god forretningsudvikler har både helikoptersyn og en fornemmelse for, hvad der sker på gulvet.

Den gode forretningsudvikler husker at have føling med frontdesk-medarbejderne. Mange gode idéer opstår hos dem, der arbejder og lever i det område, du ønsker at forretningsudvikle. At bruge tid på at kende sine kunderejser og medarbejdersoplevelser skaber ikke kun nye frugtbare idéer, det giver også en følelse af inddragelse.

Vil du vide mere?

Teknologisk Institut tilbyder forskellige kurser inden for forretningsudvikling og IT-forretningsudvikling.