På dette kursus lærer du at bruge ChatGPT og Microsoft Copilot som aktive salgsassistenter – fra tidlig pipeline-opbygning til tilbud, opfølgning og lukning. Fokus er ikke på teknologi først, men på konkrete salgsoutputs, som kan bruges direkte i din hverdag.
B2B-salg i 2026 handler ikke om at lære hvad AI er – men om at bruge AI til at skabe bedre beslutninger, stærkere kundedialog og højere kvalitet i hele salgsprocessen.
ChatGPT og Copilot kan frigøre tid fra analyse, forberedelse og dokumentation og samtidig højne kvaliteten af dit salgsarbejde. AI bruges her som beslutningsstøtte og sparringspartner – ikke som erstatning for sælgeren.
På kurset lærer du at bruge AI til: - Kvalificeret account- og kundesegmentering - Forberedelse af kundemøder og dialog - Udvikling af kundespecifikke value propositions - Udarbejdelse af tilbud, business cases og opfølgning - Prioritering af pipeline og næste salgsaktiviteter.
På kurset får du indblik i, hvordan man med enkle greb kan bruge salgsrettede GPT’er og AI-agenter til at automatisere dele af salgsprocessen. Der introduceres til eksempler som LeadFinder GPT, som automatisk hjælper med at identificere og kvalificere leads baseret på idealkundeprofiler og online data. Kurset fokuserer på, hvordan disse værktøjer kan anvendes praktisk – uden krav om teknisk baggrund – og hvordan du selv kan implementere dem direkte i dagligdagen.
Alt arbejde tager udgangspunkt i dine egne kunder, cases og salgsudfordringer.
Kurset er målrettet professionelle B2B-sælgere, Key Account Managers og salgsledere, der vil arbejde mere struktureret, databaseret og effektivt med deres salgsarbejde – uden at miste det personlige og relationelle salgsarbejde.
Kurset veksler mellem korte oplæg, fælles dialog, konkrete cases og praktiske øvelser. En stor del af tiden bruges på hands-on arbejde, hvor du anvender AI direkte på dine egne salgsopgaver.
Du skal medbringe egen computer med adgang til enten: - Betalt version af ChatGPT, Microsoft Copilot (365 Copilot Chat). Claude eller Gemini kan også bruges.
Du kan nøjes med at have adgang til ét af værktøjerne.
Christian er senior HR Management konsulent med mere end 20 års erfaring inden for HR, salg og ledelse. Han har over 10 års undervisningserfaring og har passioneret bidraget til udviklingen inden for HR i Norden. Christian har blandt andet en baggrund som HR-chef, Headhunter, Salgsdirektør og Programdirektør for nordens største rekrutterings- og HR Tech konference. Han har desuden været ejerleder af tre konsulentvirksomheder.
Aarhus 23. - 24. februar 2026 | |
Taastrup 4. - 5. maj 2026 | |
Taastrup 27. - 28. august 2026 | |
Taastrup 30. november til 1. december 2026 | |
Aarhus 22. - 23. februar 2027 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk
Vil du vide mere om ChatGPT, og hvordan du bruger den i dit daglige arbejde? Så lyt med til dette podcastafsnit, hvor vi taler om ChatGPT og hvordan vi får mest ud a...
Her kan du blive klogere på, hvad ChatGPT er, og hvordan du kan bruge det i din hverdag.
Introduktion til AI og teknologien bag AI.
Bruger du ChatGPT i dit arbejdsliv? I denne episode af podcasten TI Pod, får du en guide til, hvordan du bedst muligt bruger ChatGPT til at spare tid, undgå fejl og ...
Følger du med udviklingen inden for AI? Lær at bruge ChatGPT effektivt i dit arbejdsliv gennem ekspertråd om prompting, sikkerhed og produktivitetsoptimering, så du ...