Få 5 gode råd til Assertiv kommunikation

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Få 5 gode råd til Assertiv kommunikation

Få 5 gode råd til Assertiv kommunikation

3 min.

Kender du følelsen af utilfredsstillende samtaler, hvor dialogen er kørt fast og kommunikationen er ude af takt? Så kan du formegentlig nikke genkendende til, at I ender med at tale hinanden efter munden, og du i stedet tænker på alle de ting, du burde have sagt bagefter.

At sige fra overfor andre er en udfordring for mange mennesker.

Situationer som disse ender ofte ud i, at man i stedet får sagt ja til noget, selvom det man egentlig ville sige var nej. 

Uanset om du er den, der har svært ved at få dine budskaber igennem eller er den dominerende i dine samtaler, kan redskabet assertion hjælpe dig med at få en mere effektiv og givende tilgang til din kommunikation med andre mennesker, både på arbejdspladsen og i privatlivet.

Hvad er Assertion?

Assertion går ud på, at du udtrykker dig klart og præcist og både har dine egne og andres interesser i tankerne, når du kommunikerer. På den måde kommer du konflikter i forkøbet, og du opnår en retfærdig samtale, hvor alle parter omkring dig føler sig hørt og ikke mindst forstået.

Med assertion bliver din kommunikation derfor konstruktiv og mere positiv. I sidste ende vil du komme i mål med mere tilfredsstillende resultater i dit daglige arbejde, som hele din virksomhed også får gavn af. 

Vil du prøve kræfter med at bruge assertion i dine samtaler, så har vi lavet 5 gode råd til dig herunder:

5 gode råd til assertiv kommunikation

1. En ligeværdig kommunikation er nødvendig

Det kan være konfliktoptrappende, hvis din kommunikation ikke er ligeværdig mellem de forskellige parter. Derfor er det vigtigt, at du opretholder en gensidig respekt, så alle parter føler sig hørt og set.

2. Husk kropssprog

Det er vigtigt, at du husker på være opmærksom på dit kropssprog, når du kommunikerer med andre.  Du kan derfor med fordel sørge for at have øjenkontakt og vente med at tage telefonen eller svare på dine mails til efter samtalen, så dem du snakker med bemærker, at du lytter aktivt.

3. Giv og lyt til feedback

Uden input fra andre er det svært at forbedre sig, og derfor er det vigtigt at se feedback som en mulighed for, at du kan udvikle dig til det bedre. 

Positiv feedback anerkender den adfærd, som du gerne vil have mere af. En opmuntrende bemærkning kan nemlig bidrage til, at du bliver mere positiv og arbejder mere effektivt.

Omvendt kan negativ feedback være med til at fremme dine usunde handlingsmønstre og medvirke til, at du udvikler dig negativt.

4. Vær ærlig

Det kan for nogle mennesker være en udfordring at sige sin mening. Derfor får du måske ikke sagt fra til opgaver eller forslag, du ikke synes om.

I sådanne situationer er det vigtigt, at du lærer at sige nej, og det er vigtigt, at du ikke pakker sandheden ind overfor andre, selvom du synes det er svært at sige. Du skal derimod sige din mening på en ordentlig og konstruktiv måde.

5. Forstå forskelligheder

Alle er forskellige, og nogle mennesker har nemt ved at komme igennem med deres meninger, mens andre har svært ved at komme til orde. Derfor skal du lære at acceptere forskelligheder og italesætte dem for andre. På denne måde opnår du mere forståelse og giver bedre plads til, at alle kan være med.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at vide og lære mere om emnet, så tilbyder Teknologisk Institut også et bredt udvalg af kurser inden for kommunikation og samarbejde.

Artikel inden for samme emne: