
Få 6 tips til effektive webtekster!
1 min.
Vi er både utålmodige og dovne, når vi læser på nettet. Vi søger ofte efter noget helt specifikt, og finder vi det ikke inden for et splitsekund, forlader vi siden igen. Derfor er det vigtigt, at kvaliteten af dine websider er helt i top. Læs med her, og få 6 tips til at optimere dine webtekster!
6 tips til effektive webtekster
- Skriv fængende overskrifter: Brug læsernes egne søgeord og vendinger.
- Skær ind til benet: Fjern alle overflødige fyldord.
- Undgå tomme salgsfraser: Gå direkte til pointen fra første linje.
- Vend budskabet på hovedet: Indled hvert afsnit med det vigtigste, og placer nøgleordene forrest i sætningen.
- Gør teksten scanningsvenlig: Brug korte afsnit, punktopstillinger og resuméer – essensen skal kunne aflæses på få sekunder uden at scrolle.
- Brug et klart call-to-action: Gør det helt tydeligt, hvad læseren skal gøre, og hvor der skal klikkes.
Vil du vide mere?
Hos Teknologisk Institut finder du en række kurser i skriftlig kommunikation, der ruster dig til at skrive skarpt både on- og offline. Du får konkrete værktøjer til at opbygge stærkere skrivevaner, der ikke bare gør dig mere effektiv som afsender, men også gør skriveprocessen sjovere.