Kurser

Nyt2 dages kursus 
Læring inden for et specifikt emne

Grundlæggende krav til IT-løsninger

5. - 6. september 2024 Ballerup
DKK  9.999
ekskl. moms
Nr. 91486 P

Arbejder du med krav til it-løsninger og ønsker du at løfte kvaliteten eller har du brug for konkrete teknikker til at arbejde professionelt med krav? Så giver kurset Grundlæggende krav dig værktøjerne til at komme godt i gang - Du får en grundlæggende viden og teknikker til indsamling, dokumentation, validering og styring af krav, som er nødvendig for at arbejde struktureret og disciplineret med krav.

Lær at arbejde struktureret og kvalitetsorienteret med krav

Manglende, uklare eller forkerte krav fører til antagelser og misforståelser, der i sidste ende kan føre til udvikling af et IT-system, der ikke egner sig til det formål, det skal anvendes til. For at minimere risikoen for fejl og sikre, at kravene tilfredsstiller slutbrugeres og øvrige interessenters ønsker og behov, lærer du på kurset at arbejde struktureret og professionelt med krav og kvalitetssikring af disse.

Hvad end området er relativ nyt for dig, du mangler inspiration til, hvordan dit arbejde kan struktureres eller du gerne vil have konkrete værktøjer til forbedring af dit arbejde, så giver dette kursus dig en bred introduktion til emnet og en række konkrete teknikker at vælge imellem.

 

Deltagerprofil

Kurset er til dig, der arbejder med krav til it-systemer og gerne vil arbejde struktureret og kvalitetsorienteret med indsamling, dokumentering, validering og styring af krav.

Uanset om du arbejder agilt, DevOps eller vandfald, så kan du benytte den grundlæggende viden om dette emne.

Kurset er især nyttigt for følgende roller: Business Analysts, forretningskonsulenter, Product Owners, Projekt- eller IT-ledere, Quality Managers, softwaretestere, softwareudviklere, System Analysts.

Forudsætninger

Der er ingen formelle forudsætninger for at deltage på kurset, men vi anbefaler, at du har minimum 6 måneders praktisk erfaring indenfor kravområdet eller relateret arbejde med levering af it-løsninger.

 

Udbytte

  • Du kan argumentere for, hvorfor en struktureret tilgang til krav er afgørende for kvaliteten af it-løsninger
  • Du ved, hvordan du kan nedbryde forretningsmål til krav og synliggøre sammenhængen overfor dine interessenter
  • Du får træning i forskellige teknikker til dokumentation af krav
  • Du ved, hvordan du kan udvælge konkrete teknikker til indsamling af krav ud fra din kontekst, og du har fået et grundlæggende kendskab til flere teknikker til kravindsamling
  • Du får kendskab til, hvilke faktorer der er afgørende for, hvordan du tilrettelægger en proces for dit kravarbejde

Det får du på kurset

Vi sørger for at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære

Efter du har fuldendt kurset, vil du modtage et kursusbevis.

Kursusbevis

Hos Teknologisk Institut bruger vi kun erfarne undervisere.

Erfaren underviser

På kurset får du morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer.

Fuld forplejning

På kurset er der indtænkt øvelser og deltagerinddragelse.

Øvelser og inddragelse

For at sikre den bedste læring vil der være mulighed for casearbejde.

Casearbejde

Kursusmateriale er inkluderet i prisen.

Materiale

Undervisning på dansk

Undervisning på dansk

Tæt på kursusstedet er der gratis parkering.

Gratis parkering

Indhold

  • Introduktion til krav
  • Grundlæggende principper for arbejde med krav
  • Fra strategi til krav med nedbrydning af krav
  • Arbejdsprodukter og dokumentation af krav
    - Generelt om udarbejdelse af arbejdsdokumentation
    - Teknikker til dokumentation af krav (f.eks. templates som user stories, modeller og teknikker)
    - Kvalitetskarakteristika for krav
  • Kravindsamling
    - Kilder til krav
    - Teknikker til indsamling af krav (f.eks. interviews, observation, brainstorming)
    - Validering og konfliktløsning omkring krav
  • Kravstyring
  • Processer for kravarbejde

Form

Kurset veksler mellem teori og praktisk anvendelse. Den teoretiske del af kurset er baseret på IREBs (International Requirements Engineering Board) Foundation Level Requirements Engineering håndbog, hvor der undervises i de vigtigste begreber, modeller og teknikker. Den praktiske del af kurset tager udgangspunkt i en gennemgående case, der giver dig mulighed for at arbejde med teorien i praksis.

Bemærkning

Kurset udbydes i samarbejde med en ekstern partner.

Vælg dato

Ballerup
5. - 6. september 2024