
Hvordan håndterer man bedst forandringer?
2 min.
Forandringer kan have en stor påvirkning på os, og det er forskelligt, hvordan vi håndterer dem. Vi vil i artiklen her gøre dig klogere på, hvorfor vi reagerer som vi gør, når vi står overfor en forandring, og hvordan du som enten medarbejder eller leder bedst kan håndtere situationen.
Livet er fyldt med forandringer – både privat og på arbejdspladsen. På arbejdspladsen kan ændringer være alt fra fyringsrunder til omstrukturering, nedlægning af afdelinger eller introduktion til nye arbejdsopgaver. Og fælles for dem er, at det kan være en stor omvæltning for de involverede.
Det er derfor vigtigt at få de rigtige redskaber til at håndtere forandringer. Dit forandringsmindset er afgørende for, hvordan du håndterer forandringer i hverdagen.
Hvad sker der, når vi står overfor en forandring?
Sagar, som underviser på Teknologisk Institut, fortæller på online kurset: Klog på forandring, at man kan tale om en 80/20-regel, når vi som mennesker står overfor en forandring. De 20 er de reelle forandringer, som sker - f.eks. en ny opgave på arbejdspladsen, hvor de resterende 80 er, hvad der sker inde i individet i form af tanker og følelser.
Når vi udsættes for forandringer, findes der tre forskellige forandringsniveauer:
- Fornyelse (hurtig tilvænning)
- Forandring (længere overgang)
- Forvandling (dyb ændring)
Fornyelsen er ofte valg, du selv tager, og som man hurtigt vænner sig til. Forandring dækker over større ændringer, som vil have en længere overgang. Forvandlingen er dyb og tager lang tid at vænne sig til, fordi den ligger så dybt. Dette er altså tre forskellige niveauer af forandring, som alle mennesker vil støde på i løbet af deres liv.
Mennesker reagerer forskelligt på store forandringer, men ofte skaber tvivlen usikkerhed og stresser hjernen. Hvis man står overfor store forandringer på din arbejdsplads, hvor medarbejderne ikke føler sig tilstrækkeligt informeret, så kan de efterlades med en masse tvivl, som skaber utryghed og stresser hjernen. Og det er her, at man kan komme til at reagere på usikkerheden ved f.eks. at brokke sig eller ved at blive konfliktsky.
Hvordan kan man håndtere forandringer som medarbejder?
Som medarbejder er det vigtigt, man føler sig tryg, og der er flere ting, du selv kan gøre for at føle dig bedre tilpas i forandringerne. Hvis du bliver mødt med store forandringer, er det vigtigt, at du får afklaret din tvivl. Det er derfor en rigtig god idé at stille opfølgende spørgsmål i stedet for at gå med det selv. Jo længere tid man går med sin tvivl, jo større er sandsynligheden for, at man fortolker og forværrer situationen.
Ved at stille opfølgende spørgsmål og ved at få konkrete svar efterlades der mindre rum til fortolkninger, og så kommer man tættere på at føle sig tryg i situationen. Kan en leder eller chef ikke give konkrete svar i situationen, så følg op på et senere tidspunkt.
Det er herudover altid en god idé at dele sine bekymringer med andre, selvom det kan være svært at åbne op. Vend det med dine nærmeste kolleger – det kan være, at de har det på samme måde, eller at de har nogle gode råd. Det hjælper som regel at tale om tingene, så man ikke går rundt med tankerne helt alene.
Hvordan kan man håndtere forandringer som leder?
Hvis du som leder skal melde ud om større forandringer i en organisation, så mener Sagar, at der er flere ting, du skal overveje. Det er for det første vigtigt, at du ikke lader informationerne sive ud, fordi du så risikerer, at medarbejderne tolker på det og begynder at digte. Her er det vigtigt selv at kontrollere informationerne.
Herudover bør man heller ikke melde forandringerne ud en fredag eftermiddag, da det efterlader rum til fortolkning blandt medarbejderne, hvis ikke de bliver tilstrækkeligt informeret, inden de går på weekend. Meld det ud fysisk og gerne så tidligt på en arbejdsdag som muligt. Afsæt herefter tid til, at medarbejdere kan stille spørgsmål, så de ikke efterlades med tvivl. Både i timerne og dagene efter.
Man har en tendens til at tolke på informationer, hvis ikke man får svar på alle sine spørgsmål, og det skaber ofte en negativ reaktion i forbindelse med forandringer. Det handler om at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, og det gør man bedst ved at være til rådighed og ved at svare ærligt og udførligt.
Hvorfor kan forandringer være svære?
Sagar fortæller videre, at når der sker forandringer, vækker man ’amygdala’ i hjernen. Amygdala er hjernens vagthund, som passer på dit indre, når der sker forandringer. Amygdala er en overlevelsesfunktion mennesket er født med, som kan registrere alle farlige og utrygge situationer.
Det kan f.eks. være første arbejdsdag et nyt sted, hvor man er utryg ved situationen, da der er mange ukendte faktorer. Amygdala husker dårlige og utrygge situationer og prøver at få dig til at undgå dem. Den kan altså forstærke din usikkerhed, hvis du tidligere har haft en dårlig oplevelse et nyt sted.
Så hvis der sker forandringer, som din amygdala mener er utrygge, vil den kapre dine følelser og gøre forandringen svær. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad din amygdala bliver tricket af. Er det negative tanker om dig selv, uventede situationer eller noget helt tredje? Ifølge Sagar, kan man ved at blive bevidst om sin amygdala, blive klog på forandringerne og således håndtere dem bedre. Dermed kan man vende sin tankegang til det positive og gøre forandringen meget nemmere.
Vil du vide mere?
Læs meget mere om forandringer og amygdala, og bliv klog på hverdagens små og store forandringer. Du kan få redskaber til at håndtere forandringer på onlinekurset 'Klog på forandring', eller et af vores andre kurser i kategorien.
Lyt til dette podcastafsnit om forandringer på arbejdspladsen
Kilde: Sagar Constantins Online kursus: Klog på forandring, Underviser ved Teknologisk Institut