Kurser og kompetenceudvikling for ledige

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 10 90.

ledige

Kurser og kompetenceudvikling for ledige


5 min.

Er du ledig? Kompetenceudvikling kan være vejen til job

Kompetenceudvikling hos den jobsøgende kan være en rigtig god idé, hvis du vil øge dine chancer for at komme i job. Det kan du eksempelvis gøre gennem kurser, uddannelser og på konferencer. 

Dog kan det for mange føles uoverskueligt, hvor og hvordan du skal begynde. Undersøg derfor først hvilke uddannelses- og kursusmuligheder der er, og hvad der passer til din faglige profil, som dermed kan styrke dit CV. Det kan give dig de bedste forudsætninger for at komme i job. 

Vi har samlet både regler og gode råd til ledige, som gerne vil give sin profil og CV et kompetenceløft. 


Reglerne for kurser og uddannelse for ledige

Det kan for mange ledige være svært at finde rundt i reglerne for, hvilke uddannelses- og kursusmuligheder du som ledig har. Reglerne afhænger nemlig af din uddannelsesbaggrund, hvortil jobcenteret foretager en individuel vurdering af hver ledig ift. kompetencer, ønsker og muligheder, samt vurderer hvad der kan give den bedst mulige jobeffekt.

Ufaglært, faglært eller kortere videregående uddannelse på baggrund af en faguddannelse:

  • Er du ufaglært, faglært eller har en kortere videregående uddannelse på baggrund af en faguddannelse, har du ret til 6-ugers jobrettet uddannelse. De uddannelser og kurser som du er berettiget til, står på den nationale positivliste. Du søger den uddannelse eller det kursus du ønsker gennem din a-kasse, som vurderer din ansøgning og herefter er det jobcenteret som i sidste ende bevilliger kurset eller uddannelsen. Læs om betingelserne for at deltage samt reglerne for seks ugers jobrettet uddannelse. 
  • Udover den nationale positivliste, har du som ledig også mulighed for at søge kurser fra den regionale positivliste. Her gælder dog andre regler, og du har som udgangspunkt ikke ret til at komme på kurser fra den regionale positivliste.
  • Hvis du finder et relevant kursus fra den regionale positivliste, som du mener vil give dig gode muligheder for at komme hurtig i job, skal du drøfte mulighederne med jobcenteret. (Kilde: ug.dk)

Højere uddannelsesniveau:

  • Har du et højere uddannelsesniveau, har du ikke ret til 6-ugers jobrettet uddannelse. Dog kan du i mange tilfælde stadig komme på kursus og uddannelse, eksempelvis på Teknologisk Institut. 
  • Fordelen ved at vælge et kursus fra den regionale positivliste er, at jobcenteret kan få refusion af staten. Derudover afspejler de regionale positivlister de stillingskategorier, hvor arbejdsmarkedsbalancen viser, at der er mangel på arbejdskraft i den enkelte region.
  • Det vurderes og godkendes af dit jobcenter, om det er muligt at komme på kursus eller uddannelse. (Kilde: ug.dk)

På Teknologisk Institut har vi samlet information om den regionale positivliste samt matchet vores kurser op mod kursustitlerne på den regionale positivliste. 

Det er en god idé at være godt forberedt til dit mødet med din jobkonsulent, når du skal præsentere hvilke uddannelser eller kurser du gerne vil på.

3 gode råd til at søge kursus og uddannelse som ledig

Inden du skal til møde med jobcenteret, er det vigtigt at du er godt forberedt. Jobcenterets primære fokus er, at du som ledig kommer hurtigst muligt i job – netop dette vil derfor være i fokus til samtalen.

Det er jobkonsulenten hos jobcenteret, der vurderer dit behov for uddannelse, men det vil være en fordel, hvis du har gjort dig konkrete overvejelser ift. hvad du selv ønsker. Er du godt forberedt viser du også jobkonsulenten, at du er motiveret og du har nogle klare mål for hvordan du kommer i job.

Råd nr. 1: Forbered dig godt

Det er afgørende, at du gør dig nogle grundige overvejelser omkring hvorfor du skal på kursus, og hvilket kursus der kan øge dine jobmuligheder og udvikle dine kompetencer.

  • Hvilke kurser er relevante ift. at jeg hurtig kan komme i job?
  • Opstil argumenter for, hvorfor kurset er relevant – og hvorfor de vil forbedre dine chancer for at komme i job. Eksempelvis hvorfor er det præcis dén certificering du skal have? Eller hvorfor er det vigtigt, at du får et kursus eller uddannelse i projektledelse?
  • Lav en oversigt over relevante kurser og uddannelser med beskrivelser, og hav styr på fakta som hvad koster det? Får du en certificering? Hvor og hvornår bliver kurset afholdt? Er kurset eller uddannelsen godkendt på positivlisten?
​Råd nr. 2: Vælg det rette kursus for dig
Det er vigtigt du vælger et kursus som passer til din profil og tilføjer noget godt til dit CV - eksempelvis en certificering. Målet er ikke nødvendigvis at opnå et bredere CV, men at opnå kompetencer, som giver dig god jobeffekt.

Undersøg og overvej også:

  • Udbud og efterspørgsel - hvad efterspørger arbejdsmarkedet?
  • Hvilke kompetencer efterspørges i relevante jobannoncer?
  • Hvordan kan kurset matche dine kompetencer og løfte dem yderligere?
  • Hvordan passer kurset i din jobsøgningsplan?
Råd nr. 3: Erfaringer fra tidligere jobsamtaler

Træk på tidligere erfaring fra jobsamtaler eller feedback fra gamle kollegaer og ledere. Måske du har fået feedback fra en potentiel arbejdsgiver der sagde, at du blev valgt fra fordi du manglede en certificering eller konkrete evner?

Det kan også være, at du har fået feedback fra tidligere jobsamtaler, hvor du kan spore dig ind på, hvad du mangler af kompetencer for at komme i betragtning til lignende stillinger igen.

Inspiration til kurser som andre ledige har taget på Teknologisk Institut

På Teknologisk Institut har vi over 110 års erfaring med kurser, og har over 1000 forskellige kurser og uddannelser. Vi har også mange ledige, som gennem årene har været på kurser hos os. Nedenfor kan du finde inspiration til, hvad andre ledige kursister har taget. Er du tvivl om, hvilket kursus du har brug for, er du velkommen til at kontakte os.


Kontakt og læs mere

Har du spørgsmål til vores kurser er du meget velkommen til at kontakte os på 72 20 30 00. Vi har mange henvendelser årligt, og vil meget gerne hjælpe med de relevante spørgsmål. Læs også mere om vores mange uddannelses- og kursusmuligheder.


Teknologisk Institut hæfter ikke for hvilke kurser der står på positivlisterne, eller hvilke lignende kurser vi udbyder ift. den aktuelle liste. Ligeledes er det eget ansvar at læse op om betingelserne og reglerne på området om jobrettet uddannelse, da Teknologisk Institut ikke kan sikre at ovenstående guide altid vil indeholde de aktuelle og opdaterede betingelser og regler. Du bør derfor selv orienterer dig om betigelser og regler på området. Du kan også læse mere på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside