Kurser

2 dages kursus 
Læring inden for et specifikt emne

Mediehåndtering for fagprofessionelle – kend mediegamet og pitch din viden

12. - 26. september 2024 Taastrup
23. januar til 6. februar 2025 Taastrup
30. april til 14. maj 2025 Aarhus
DKK  11.999
ekskl. moms
Nr. 91414 A

Er du fagspecialist, og har du vigtig faglig viden, du gerne vil formidle til samfund og offentlighed? Så kræver det, at du kender mediegamet og mediers måder at arbejde på. På kurset får du trygheden i at tage styringen i samarbejdet med medierne, så du kan forebygge, at din viden bliver spændt for den forkerte vogn.

Kom med ind i mediernes maskinrum og få indblik i, hvordan medier abejder, prioriterer og vælger historier. Du får værktøjer til at navigere i det vanskelige og ofte uforudsigelige farvand. Du lærer også, hvordan du som specialist eller fagperson kan skabe din egen platform som afsæt for at kunne ud med din viden, fordi du forstår både traditionelle og sociale mediers dynamikker.

Kurset afholdes over to dage med mellemrum mellem dagene, så du har tid til at anvende, det lærte i praksis.

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til fagprofessionelle, der ønsker værktøjer til at formidle interessant faglig viden til medier og offentlighed. Indholdet er relevant for alle uanset branche eller fag.

Udbytte

  • Viden om, hvordan medierne arbejder og prioriterer
  • Forståelse for din rolle i historien og for samspillet med journalisten
  • Indblik i, hvordan du som fagspecialist kan bruge sociale medier som platform og til kriseforebyggelse
  • Træning i det gode pitch – bliv god til at forklare komplekse, analytiske eller tekniske problemstillinger, så de er lette at forstå for lægmand
  • Din personlige kommunikationsstrategi

Det får du på kurset

Vi sørger for at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære

Efter du har fuldendt kurset, vil du modtage et kursusbevis.

Kursusbevis

Hos Teknologisk Institut bruger vi kun erfarne undervisere.

Erfaren underviser

På kurset får du morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer.

Fuld forplejning

På kurset er der indtænkt øvelser og deltagerinddragelse.

Øvelser og inddragelse

Materiale på dansk

Materiale på dansk

Tæt på kursusstedet er der gratis parkering.

Gratis parkering

Indhold

Dag 1
  • Sådan arbejder medierne. Forsidestof og vinkling af historier. Forstå hvordan du bedst navigerer inden for rammer og agendaer, som andre har skabt
  • Din rolle i historien. Ekspert eller referenceperson – helt, skurk eller hjælper? Lær at styre din rolle i historien
  • Frugtbart samarbejde mellem fagfolk og medier. Få din historie ud at leve og tips til det gode samarbejde – også hvis det går skævt
  • Bliv forstået rigtigt: Lær at skrive det gode pitch og gør komplekse emner lette at forstå, så de fænger
Dag 2
  • Når sociale medier sætter tonen. Forstå dynamikkerne på sociale medier og kend dine medier, både de traditionelle og sociale
  • Brug sociale medier til din fordel. Del din viden og skab din position både i mediebilledet og inden for dit fagfelt
  • Det gode opslag på sociale medier. Lær at fange læsernes opmærksomhed blandt tusindvis af andre opslag, når du poster på LinkedIn eller andre sociale medier
  • Din personlige kommunikationsstrategi. Få byggestenene til din personlige strategi for mediekontakt og -dialog, så du er bevidst om din rolle, budskaber og relevante kanaler

Form

Kurset veksler mellem oplæg og dialog, øvelser og cases. Emnerne bliver krydret med deltagernes egne erfaringer. Hver deltager medbringer en case, gerne fra egen virkelighed, som danner afsættet for, hvordan du kan etablere en plan eller platform for fremtidig mediekontakt og -dialog.

 
29082
29081
Underviser

Via Christensen

Via er cand.mag. og tidligere presse- og kommunikationschef i Kriminalforsorgen. Hun rådgiver forskere, eksperter og professionelle om medierelationer og faglig formidling.

Underviser

Jan Boman

Jan rådgiver og assisterer virksomheder, organisationer og myndigheder med at forberede sig og kommunikere klart, når udfordringer opstår. Hans specialeområde er kriseberedskab og -kommunikation.

Vælg dato

Taastrup
12. - 26. september 2024
Taastrup
23. januar til 6. februar 2025
Aarhus
30. april til 14. maj 2025