Som mellemleder skaber du resultater gennem andre – midt i krav oppefra, samarbejde på tværs og ledelse nedad. Samtidig ændrer AI og nye teknologier tempo, opgaver og forventninger til din rolle. På dette kursus arbejder du med dine egne aktuelle ledelsesudfordringer og omsætter dem til konkrete handlinger, du kan implementere med det samme.
Dette kursus er for dig som mellemleder, der står midt i driften og skal få mennesker, opgaver og krav til at hænge sammen. Du arbejder i krydspres – opad, til siden og nedad – og forventes både at levere resultater, sætte retning og fastholde engagement i dit team.
På kurset tager du afsæt i dine egne ledelsesudfordringer og arbejder målrettet med at styrke dit personlige lederskab. Fokus er ikke på teori for teoriens skyld, men på konkrete greb, du kan omsætte direkte i din hverdag.
Målet er, at du går fra kurset med 1–3 klare forandringer, der styrker din ledelse og forbedrer resultaterne i din enhed. Du får samtidig perspektiv på, hvordan AI og nye teknologier påvirker din prioritering, opfølgning og dømmekraft som mellemleder.
Kurset henvender sig til nye mellemledere og mellemledere med få års erfaring, som har personaleansvar i private eller offentlige organisationer.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Kursusbevis

Fuld forplejning

Øvelser og inddragelse

Undervisning på dansk
Kurset veksler mellem korte oplæg, fælles drøftelser, øvelser, refleksion, sparring og træning i konkrete ledelsessituationer.
Undervisningen tager løbende udgangspunkt i deltagernes egne indsendte problemstillinger, så arbejdet er tæt koblet til deres hverdag og ansvar som mellemledere.
Deltagerne arbejder individuelt, i mindre grupper og i læringspar.
Henrik er virksomhedsejer, rådgiver og forfatter til bestselleren Kontrol er let – ledelse er svært. Han har mange års international ledelseserfaring fra både mellem- og topniveau, herunder direktion, HR, strategi, forandringsprocesser, R&D, IT og linjeledelse. Han arbejder med lederudvikling i både private og offentlige organisationer, og hans undervisning er praksisnær, direkte og fokuseret på ledelse, der virker i virkeligheden.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk