Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

God kommunikation er, når modtageren forstår, hvad du skriver, og gør det, som du gerne vil have ham eller hende til at gøre.

Skriv som en ekspert: 4 tips til at fange dine læsere

4 min.

I en verden fyldt med information kan det være en udfordring at skrive tekster, der skiller sig ud og fanger læserens opmærksomhed. Det kræver, at du kender til principperne for god kommunikation, og hvordan du bruger dem i praksis.

Vil du blive bedre til at skrive enkle tekster? Et godt og klart sprog gør nemlig teksten nemmere at forstå og mere behagelig at læse. Det er slet ikke så svært, som det lyder, for i denne artikel har vi samlet 4 gode råd, der hjælper dig sikkert på vej til at optimere dine skriftlige kompetencer

4 tips til at forbedre din skriftlige kommunikation

1. Udvikl en klar skriveproces

En velorganiseret skriveproces kan hjælpe dig med at præsentere dine idéer på en logisk måde. Brug f.eks. brainstorming eller mindmaps for at samle og strukturere dine tanker.

2. Tag imod feedback

Send din tekst til gennemlæsning hos en kollega. At få et ekstra sæt øjne på ens tekster er uvurderligt. Nogle gange stirrer vi os blind på vores eget arbejde, men når andre ser det udefra, kan de give et helt nyt perspektiv. Vær specifik om, hvad du ønsker feedback på f.eks. forståelse, tone, grammatik eller strukturen i din tekst. Og husk at være åben overfor, hvad end de kommer med af feedback. 

3. Brug retoriske virkemidler

Uanset om du skriver for at informere, overbevise eller underholde, kan retoriske virkemidler hjælpe dig med at levere dit budskab på en kraftfuld måde. Teknikker som retoriske spørgsmål, analogier og metaforer kan gøre dine argumenter mere overbevisende, være med til at styrke dit budskab og engagere din læser.

4. Brug visuelle virkemidler

Udnyt diagrammer, grafer og infografikker til at supplere og forstærke dit skriftlige budskab. Et billede siger mere end tusind ord, og derfor skal du overveje at integrere visuelle elementer i din skriftlige kommunikation.

En ting, der også er vigtigt, når det gælder skriftlig kommunikation, er grammatik. Din tekst kan være nok så god/sjov/informativ/spændende, men hvis f.eks. tegnsætningen er helt forkert, så vil det være svært for din modtager at læse og forstå dit budskab. Og det er en skam. Derfor er det vigtigt, at du har styr på din grammatik, hvis du skal skrive gode tekster. 

Vil du vide, hvor sikkert dit fodfæste er i det grammatiske felt, så kan du tage testen herunder. På den måde ved du, om du bør fokusere på dine grammatiske færdigheder eller bare kan gå direkte videre til andre steder, hvor det eventuelt halter. 

Vil du vide mere?

Vil du lære mere om det gode sprog, udbyder Teknologisk Institut en række kurser inden for emnet: