Skab resultater i din organisation med et kursus i intern auditering, der fokuserer på effektiv implementering og udvikling af jeres kvalitetsledelsessystem. Audit er et vigtigt middel til at sikre, at kvalitetsledelsessystemet fungerer i praksis, og audit bør derfor gennemføres med jævne mellemrum. Interne audit sikrer samtidig, at organisationen kan overholde og imødekomme kundernes krav til kvalitet.
På kurset får du et grundigt kendskab til teknikker og værktøjer, der anvendes til værdiskabende audit af jeres kvalitetsledelsessystem for at sikre, at organisationens kvalitetsledelsessystem er effektivt implementeret og vedligeholdt samt løbende forbedret. Der lægges vægt på de generelle auditfærdigheder, og på hvordan organisationen i praksis opnår resultater gennem forskellige former for værdiskabende audit.
Medarbejdere der auditerer eller skal til at auditere internt i organisationen eller hos leverandører, samt medarbejdere der har ansvaret for intern eller leverandøraudit af kvalitetsledelsessystemer iht. ISO 9001 eller andre tilsvarende krav. Grundlæggende kendskab til ledelsessystemer er en fordel, men ikke et krav.
Kurset tager udgangspunkt i kvalitetskravene i ISO 9001 (kvalitetsledelse) standarden, men indeholder ikke en detaljeret gennemgang af standarden.
Bemærk: Ønsker du at få udleveret ISO 9001 standarden i forbindelse med kurset, kan du tilkøbe denne ved tilmelding.
Mappen som vi fik udleveret var virkelig god og indeholdt alt vi skulle bruge. Vi fik også noget ekstra materiale.- Claire Mouillet Tystoftefonden
Meget lærerigt og super brug af teori og praksis.Underviser er nem at forstå, tydelig i formulering i både form af teori og andet. Der var en klar rød tråd som blev fulgt fra start til slut af kurset.- Thomas Mohr Rasmussen O.H. Industri A/S
Tanya er en virkelig behagelig og meget vidende underviser, og hun er super god til at formidle viden.- Lisbeth Aakjær Sikkerhedsstyrelsen
Kurset er udarbejdet i overensstemmelse med anbefalingerne i ISO 19011 Vejledning i auditering af ledelsessystemer.
Kurset indeholder praktiske øvelser herunder udarbejdelse af tjeklister, evaluering af resultater, udarbejde afvigelser og afrapportering. Kurset afsluttes med et 'rollespils audit', hvor det lærte afprøves i praksis. Underviseren giver feedback på audit-stilen og forslag til eventuelle forbedringer.
Tanya, civilingeniør, arbejder som rådgiver og underviser inden for ledelsessystemer, auditering samt andre kvalitetsredskaber. Tanya er certificeret lead auditor i ISO 9001, ISO 14001 samt ISO 45001 og har mange års praktisk erfaring med implementering, vedligeholdelse og auditering af ledelsessystemer i industrien.
Freddie arbejder med implementering af ledelsessystemer baseret på ISO 9001 Kvalitet, ISO 27001 Informationssikkerhed, Excellencemodellen og Balanced Scorecard. Er certificeret lead auditor (IQA).
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk