Nyt byggeri til DMRI i 2014

Andras  Splidt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 06.

DMRI - Nyt byggeri

Nyt byggeri til DMRI i 2014

I sommeren 2012 blev det første spadestik til Teknologisk Instituts nye treetagers byggeri i Høje Taastrup taget. Bygningen kommer til at huse 110 medarbejdere fra DMRI,
det tidligere Slagteriernes Forskningsinstitut, der i dag holder til i Roskilde.
Den 6.600 kvadratmeter store bygning forventes at stå færdig i april 2014.


Det nye byggeri til DMRI indrettes med kontorer, topmoderne laboratorier og et unikt testcenter til forsøg med fødevarer, først og fremmest kødprodukter. Byggeriet blev oprindeligt opført af Pihl, og det er skræddersyet til at huse et af verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation i animalske fødevarer.

Den 21. oktober 2013 overtog entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen a/s ansvaret for byggeriet efter Pihls konkurs i oktober 2013. Byggeriet forventes klar til indflytning i april 2014.

- Ved at flytte fra Roskilde til det nye byggeri i Høje Taastrup får vi optimale rammer til at eksperimentere med bearbejdning af alle de kødprodukter, man overhoved kan tænke sig. Det bliver både meget nemmere og sjovere at gå på arbejde. Så vi ser frem til at rykke ind i verdens mest moderne fysiske rammer, hvor vi vil udvikle samlede løsninger til kødindustrien og rådgive både vores danske og udenlandske kunder om kødkvalitet, slagteriteknologi, miljøeffektivitet og fødevaresikkerhed, fortæller direktør Lars Hinrichsen fra DMRI.

Byggeriet opføres i to blokke med kælder, og det forbindes med et atrium med glas- og alufacade. Der bliver også anlagt stier, veje og parkeringspladser, så det forbindes til Teknologisk Instituts eksisterende bygninger.

Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S er totalrådgiver, Moe & Brødsgaard A/S er underrådgiver, og bygherrerådgiver er Emcon A/S.