AFLOAT - Ammonia Fuelled Combustion for Marine Applications

Christoffer Mølleskov Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 10 55.

Mand med blå nitrilhandsker skruer med to ringgaffelnøgler på en rød maskine. I forgrunden kan noget gult flydende stof i kolbe ses.

AFLOAT - Ammonia Fuelled Combustion for Marine Applications

Projektstart: Juli 2023. Forventet projektafslutning: Juli 2026.

Vedvarende drivmidler til fremtidens maritime industri

I øjeblikket udleder international shipping mere end 2% af globale drivhusemissioner. IMO (International Maritime Organization) har udpeget en strategi, hvor der sigtes efter en 70% formindskelse af CO2 emissioner per transportenhed indtil 2050. Lignende ambitioner deles også af den danske stat og den maritime industri. Ambitionerne kalder på innovationer, der har til mål at dekarbonisere nye og eksisterende skibe.

Et afgørende skridt er implementering af carbon-neutrale brændstoffer. Projektet "AFLOAT - Ammonia Fuelled Combustion for Marine Applications" sigter efter at udvikle og demonstrere en konkurrencedygtig og markedsklar løsning, der gør NH3 operationel i forbrændingsmotorer og kedler. Gennem en injektion af H2 vil projektet forbedre NH3’s forbrændingsevne til brug i medium-hastighedsskibsmotorer og -kedler.

AFLOAT har fem objektiver

  • Udvikling af en skalerbar NH3-cracking reaktor for øget effektivitet
  • Motortilpasning og test for at kunne operere en forbrændingsmotor på NH3 (beriget på H2)
  • Konstruktion, udvikling, evaluering af NH3 forbrændingssystemet samt kedeltilpasning og test
  • Systemmodellering med en termodynamisk simulationsmodel samt case simulationer for potentiel systemoptimering
  • 'Proof of concept' med en NH3-cracker i en motorinstallation - efterprøvning og verificering af konceptet ift. virkningsgrad og emissioner

AFLOAT vil demonstrere den udviklede løsning på eksisterende dual-fuel motorer. Løsningen kan potentielt have vedvarende effekter på NH3-værdikæden samt hele den maritime sektor. Teknologisk Institut kommer til at bidrage med bl.a. ekspertviden indenfor katalytiske systemer og tilpasning af motorer til nye brændstoffer.

Teknologisk Instituts ansvarsområder

  • Udvikling af katalytiske overflader, produktionsopskalering, demonstration og optimering
  • Motortilpasning og test
  • Systemmodellering og -perspektiver
  • Al kommunikation i projektet
  • Events og workshops for AFLOAT

Partnere i projektet

  • Teknologisk Institut
  • Alfa Laval
  • Danmarks Tekniske Universitet

Projektet er støttet af Innovationsfonden.