Bæredygtighed i kødindustrien på ICoMST 2025

Gudrun Margret Jónsdóttir

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 35.

Bæredygtighed i kødindustrien på ICoMST 2025

logoicomst25


Bæredygtighed var et gennemgående tema på årets ICoMST-konference i Girona, hvor både miljø, cirkulær økonomi og ressourcestyring blev behandlet på tværs af flere sessioner.

Fokus var især på, hvordan konkrete metoder og produktionstiltag kan dokumentere og forbedre kødbranchens bæredygtighed, samt på nye muligheder for at øge udnyttelsen af animalske sidestrømme. En vigtig læring fra årets ICoMST var, at ændringer i produktionen for at reducere klimaaftrykket ofte kan gennemføres uden at gå på kompromis med kvalitet og sensorik – og nogle gange med gevinst i flere led af værdikæden.

Læs om vores bidrag her

De mest centrale pointer var som følger:

  • Livscyklusvurdering (LCA) og funktionelle måleenheder
    Der var bred enighed om nødvendigheden af standardiserede og transparente LCA-metoder. Mange LCA-studier anvender ”kg levende vægt” som funktionel enhed, men flere oplæg pegede på manglende relevans ved denne tilgang for forbrugersidens klimabelastning. Der blev opfordret til at tage højde for forskellige FU’er, så LCA-resultater bliver sammenlignelige og brugbare på tværs af studier og produkter.
  • Sidestrømsudnyttelse og ressourceoptimering
    Dr. Ricard Bou (IRTA, Spanien) fremhævede, hvordan en større andel af biprodukter fra slagteriet (eks. indmad, blod og knogler) kan raffineres gennem nye teknologier, herunder enzymatisk hydrolyse og fermentering. Fokus var på at udvinde bioaktive peptider og funktionelle proteiner, både til anvendelse i fødevarer og bioteknologi, således at værdien af det enkelte dyr forøges og miljøpåvirkningen per kg produkt reduceres.
  • Genetik og fodring: Bæredygtighed i svineproduktion
    Mohammed Gagaoua (INRAE, Frankrig) præsenterede et studie, hvor forskellige svinegenetikker og fodersammensætninger blev sammenlignet ift. ressourceudnyttelse, miljøbelastning og produktkvalitet. Resultaterne viste, at brug af Duroc-krydsninger og alternative proteinkilder (hestebønner, hørfrø, E-vitamin) kunne balancere forbedret sensorisk kvalitet med reduceret miljøbelastning, mens Pietrain-krydsninger gav højere tilvækst og mere magert kød til lavere klimabelastning.
  • Foderstrategier og cirkulære fodermidler
    Der var flere posters om udskiftning af traditionelle fodermidler som soja med mere lokale og/eller cirkulære ressourcer, såsom valle til kalve eller mikroalger til fjerkræ. Studierne viste, at disse alternativer ofte kunne anvendes uden tab i vækst eller produktkvalitet, og i mange tilfælde kunne forbedre enkelte kvalitetsparametre samt reducere klimaaftrykket.
  • Cirkulær økonomi – kobling mellem kæder og markeder
    Mange deltagere pegede på nødvendigheden af at tænke ressourceoptimering på tværs af fødevarekæden: Ikke bare på den enkelte bedrift, men fra primærproduktion over forædling til slutprodukt og biproduktsudnyttelse. F.eks. blev petfood-industrien nævnt som et område, hvor animalske sidestrømme kan have stor værdi – men hvor potentialet for humant konsum stadig ikke er udnyttet.
  • Kombination af bæredygtighed og kvalitet
    Der var stigende interesse for, hvordan bæredygtighed kan tænkes sammen med kødets sensoriske og ernæringsmæssige kvaliteter – f.eks. i udvikling af hybride produkter eller i vurderingen af hvordan ændringer i foder og avl påvirker både miljøaftryk og spiseoplevelse.

Tekniske temaer og udfordringer:

  • LCA-resultater varierer betydeligt afhængigt af valg af funktionel enhed, systemgrænser og datagrundlag, hvilket fortsat gør sammenligning vanskelig på tværs af lande og produktioner.
  • Integration af cirkulære foderressourcer (fx biprodukter fra fødevareindustrien) kræver teknologisk udvikling ift. raffinering, hygiejne og forudsigelse af kvalitet.
  • Flere oplæg pegede på, at forbedret dokumentation, gennemsigtighed og digitalisering (fx blockchain, AI-baseret overvågning) kan være nøglen til at skabe balance mellem sporbarhed, effektivitet og reduceret miljøpåvirkning.