Forbrugerreaktioner på alternative proteinkilder

Christian  Vestergaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 25.

proteinpto

Forbrugerreaktioner på alternative proteinkilder

I den vestlige kost kommer langt størstedelen af proteinindtaget fra animalske fødevarer. Den aktuelle debat om klima og kost har ført til en stor stigning i interessen for alternative proteinkilder.

I et nyligt metastudie publiceret i tidsskriftet ”Appetite” har hollandske forskere gennemgået hele 94 videnskabelige artikler (udvalgt blandt 665 fremsøgte), der omhandler forbrugeraccept af alternative proteinkilder. At det er et emne, der tiltrækker sig stigende interesse, ses af publiceringssårene: Af de 94 er eksempelvis 3 fra 2014, 16 fra 2018 og 37 fra 2019. Geografisk kommer stor set alle studier fra Europa samt USA og repræsenterer således præferencer i vestlig madkultur.

De alternative proteinkilder, der har været undersøgt i de 94 studier, er grupperet i kategorierne bælgfrugter, alger, insekter, plantebaserede køderstatninger og kunstigt kød.

Begrænset accept

Flertallet af studierne sammenligner kødprotein med de alternative proteinkilder, og helt generelt er der kun begrænset accept af de alternative proteiner. Eksempelvis viser et studie, hvor deltagerne fik valget (hypotetisk) mellem køb af forskellige burgere, der alle smagte ens, at de foretrak oksekød (65%), plantebaseret (21%), kunstigt kød (11%), og at 4% afslog helt købet. Hvis det slet ikke var muligt at vælge kød, da er forbrugerne mest positive overfor plantebaserede alternativer og mindst for insekter og kunstigt kød.

Livsstil har, måske ikke overraskende, indflydelse på holdningen til kødalternativer. Når man har en kødrig diæt, er man mere positiv overfor kunstigt kød og produkter, der ligner kød, mens en plantebaseret diæt typisk betyder, at man er mest positiv over for plantebaserede alternativer.

Demografiske data (alder, køn, bopæl osv.) er i nogle studier af lille betydning og i andre af stor betydning. Der, hvor der ses forskelle, er der tegn på, at unge, veluddannede, vegetarer (vedr. insekter) og ikke-konservative byboere typisk er mest positive over for plantebaserede alternativer. Ift. kød er mænd typisk mere positive end kvinder over for insekter, mens kvinder er mere positive over for plantebaserede alternativer. 

Analyse af motivationen for at vælge/fravælge alternativer

Forskerne gravede nu dybere i de 94 studier for at analysere, hvad der motiverer til, eller afholder folk fra at vælge specifikke alternativer til kødprotein. I nærværende kontekst vil det føre for vidt at beskrive alle detaljer, men sammenfattende fandt forskerne, at det var forskelligt, hvad der afgør forbrugeres accept eller afvisning af alternative proteinkilder. Bemærk, at der ikke er tale om prøvesmagninger, men om holdninger til alternativerne når adspurgt.

  • I forhold til bælgfrugter vælger forbrugere disse til eller fra på baggrund af smag, sundhed, miljø, forhåndsopfattelse og sociale normer.
  • Forbrugere til- eller fravælger plantebaserede kødalternativer på baggrund af smag, sundhed, forhåndsopfattelse og sociale normer.
  • Alger fra- eller tilvælges på baggrund af smag, sundhed, forhåndsopfattelse, kendskabsgrad og neofobi (angst for det ukendte).
  • Insekter fra- eller tilvælges på baggrund af smag, miljø, kulturelle og sociale normer, forhåndsopfattelse, kendskabsgrad, afsky og neofobi.
  • Kunstigt kød ses positivt eller negativt ud fra smag, miljø, forhåndsopfattelse, afsky, neofobi, tillid, naturlighed.

 

Sammenfattede kan man sige, at det store flertal ikke ubetinget ønsker sig alternativer til kød, men blandt dem, der gør, da er holdningerne til de forskellige løsninger meget komplekse. Generelt er der negative holdninger til insekter, alger og kunstigt kød og mere positive holdninger til bælgfrugter og plantebaserede kødalternativer. En stor del af motivationen for at acceptere eller afvise de nye alternativer bunder i forestillinger om sundhed, smag og miljø, men forhåndsopfattelse og sociale normer spiller også en væsentlig rolle. Endelig er nogle af de mest fremmedartede proteinkilder (alger, insekter, kunstigt kød) associeret med afsky, neofobi og tillidsproblemstillinger.

Kilde: Onwezen, M.C., Bouwman, E. P., Reinders, M. J. and Dagevos, H. (2021): A systematic review on consumer acceptance of alternative proteins: Pulses, algae, insects, plant-based meat alternatives, and cultured meat. Appetite, 159, pp. 105058.