Line Ahm Mielby

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 64.

Bøfalternativer

Kultiveret kød tager form i ambitiøst partnerskab

Projektperiode: 1. februar 2025 til 28. februar 2026

I et samarbejdsprojekt støttet af Biosolutions Zealand II har den danske biotekvirksomhed Meat Tomorrow i partnerskab med Tempty Foods, Roskilde Universitet og Teknologisk Institut arbejdet på at modne teknologien i Danmark og opskalere produktionen af deres unikke cellelinje, 'ExCell'.

Fremtidens fødevarelandskab er under konstant udvikling, og nye teknologier afprøves for at finde bæredygtige alternativer til konventionel fødevareproduktion. Et af de områder, der på verdensplan vækker stor interesse, er kultiveret kød, hvor kød dyrkes direkte fra dyreceller.

Fra laboratorium til bioreaktor

Udfordringen for kultiveret kød er at gøre produktionen skalerbar og omkostningseffektiv. Projektets centrale ambition er at flytte Meat Tomorrows 'ExCell'-teknologi fra en lille laboratorieskala til en større 1-litersbioreaktor – et vigtigt skridt hen imod en egentlig produktion. Samtidig er produktets ernæringsprofil analyseret hos Roskilde Universitet, og der er udviklet hybrid-prototyper i samarbejde med Tempty Foods, der er specialister i kødalternativer.

En helhedsorienteret tilgang til innovation 

For at en ny fødevareteknologi kan lykkes, er det dog ikke nok at have styr på biologien og produktionsudstyret. Vejen fra en lovende idé til et sikkert produkt, der kan nå ud til forbrugerne, kræver, at man tænker alle aspekter af processen igennem – herunder fødevaresikkerhed og regulatoriske krav. Som partner i projektet var det Teknologisk Instituts rolle at sikre dette fundament. Vores specialister bidrager med ekspertise inden for fødevaresikkerhed og har indledt analysen af væsentlige risikofaktorer efter HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points) for den nye produktionsform. Ved at identificere risikofaktorer tidligt i udviklingsfasen er vi med til at sikre, at projektet ikke blot fokuserer på, hvad der er teknologisk muligt, men også på, hvad der skal til for at skabe et sikkert og ansvarligt produkt.

Hvordan ser fremtidens fødevareudvikling ud?

Projektet, som løber frem til slut februar 2026, har taget vigtige skridt frem mod  validering og opskalering af en dansk platform for kultiveret kød. 

Dette partnerskab er et godt eksempel på, hvordan samarbejde mellem startups, universiteter og vidensinstitutioner kan fremme innovation, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet i nye former efter projektets afslutning.

Erfaringerne viser, at fremtidens fødevareudvikling kræver en tværfaglig indsats. Udover selve teknologien bliver det afgørende at forstå og imødekomme de regulatoriske krav og ikke mindst forbrugernes perspektiv for at sikre en vellykket markedsintroduktion.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

Teknologisk Institut deltager ofte som faglig samarbejdspartner i innovationsprojekter som dette, hvor vi hjælper med at omsætte idéer til markedsparate løsninger. Har din virksomhed en idé, der skal modnes, testes eller sikres til fremtiden? Så kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan samarbejde.

Om projektet

Projektpartnere:

  • Meat Tomorrow (leadpartner)
  • Teknologisk Institut
  • Tempty Foods
  • Roskilde Universitet

Finansiering: Projektet er støttet af Biosolutions Zealand II, som er finansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, EU's Regionalfond og Biosolutions Zealand II