Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

RCA-projektet - Genanvendt betontilslag til betonproduktion i industriel skala

Katja Udbye Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 89.

Billedet viser knusning af beton i en rotorknuser.

RCA-projektet - Genanvendt betontilslag til betonproduktion i industriel skala

Projektstart december 2017. Forventet projektafslutning december 2020

I Danmark genereres der årligt over 2 mio. tons betonaffald, der igennem mange år hovedsagelig er gået til ubudne bærelag under veje eller til havneopfyldning. Med den øgede interesse for cirkulær ressourceøkonomi, er der i midlertidig kommet fokus på at genanvende og genbruge materialer indenfor deres oprindelige værdikæder. 

Nedknust beton som tilslag i ny beton er set implementeret på flere enkeltstående projekter baseret på dispensation for bl.a. de tilladelige erstatningsgrader af de jomfruelige materialer. RCA projektet tager skridtet videre og skaber det tekniske, miljø-, regulerings- og markedsmæssige grundlag for industriel produktion af beton med genanvendt betontilslag.

Mål for projektet

Projektets hovedformål er at skabe det første danske eksempel på cirkulær betonproduktion i industriel skala. Målet opnås gennem en række delmål, herunder:

  • Udvikling af tilslagsmaterialer fra betonaffald i en certificerbar kvalitet gennem optimerede processer for klassificering, sortering og oparbejdning af den nedknuste beton.
  • Udvikling af optimerede recepter med genanvendt betontilslag til produktion af fabriksblandet beton til anvendelse i konstruktioner af passiv- og moderat miljøklasse. Recepterne udvikles på baggrund af et dybdegående parameterstudie, som har til formål at kortlægge det genanvendte tilslags påvirkninger på betonens egenskaber.  
  • Udvikling af prænormative standarder til EN 1992-1-1 og EN 206 baseret på erfaringer og resultater fra projektet.
  • Udvikling af grundlaget for evaluering af bæredygtigheden af beton når jomfruelige tilslag erstattes med genanvendte tilslag.

Deltagere

  • RGS Nordic A/S (projektleder)
  • DK Beton A/S
  • Teknologisk Institut (underleverandør)
  • Theo Pouw Groep (underleverandør)