Fremtidens løsning på PFAS i slamhåndtering

Jonathan Guld Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 43.

Et farverigt efterårslandskab med en mark i forgrunden, hvor der vokser højt grønt græs. Midt på marken ses et område, der er indhegnet med sorte plastikbarrierer sat fast på hvide pæle. I baggrunden er der træer i forskellige efterårsfarver som rød, gul

Fremtidens løsning på PFAS i slamhåndtering

Et nyt projekt på Teknologisk Institut sigter mod en mere bæredygtig og effektiv håndtering af PFAS i spildevandsslam.

Gennem forsøg og stærke samarbejder vil projektet udvikle og afprøve metoder til at accelerere udvaskning af PFAS fra spildevandsslam i slammineraliseringsbede samt at fjerne PFAS fra det resulterende rejektvand, der dannes i processen. Ved at kombinere laboratorie- og pilotforsøg arbejder projektet på at finde løsninger, der tager hånd om PFAS-forureningen og samtidig gør det muligt at genanvende slammet på en bæredygtig måde.

Udfordringen med PFAS-forurening

PFAS-forurening er en voksende bekymring i spildevandshåndtering, især hvor slammineraliseringsbede anvendes. Disse kemikalier er meget persistente i miljøet og kan have negative effekter på både miljø og sundhed. I dag indsamles og behandles store mængder slam på renseanlæg, hvor slammineraliseringsbede ofte benyttes. PFAS bindes kun delvist i sambedene og udvaskes gradvist til rejektvandet, som derefter ledes tilbage til renseanlæggene. Det resulterer i en kontinuerlig tilførsel af PFAS til renseanlægget. Samtidig begrænser det mulighederne for at genanvende slam, da PFAS kan forhindre slammet i at blive klassificeret som egnet til brug som biogødning. 

Innovative løsninger og stærkt partnerskab 

Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Novafos, DIN Forsyning og Montrose Environmental Group Denmark, hvilket sikrer en stærk tværfaglig tilgang, der bringer ny teknologi til bordet. Ved at kombinere laboratorieeksperimenter, pilotforsøg i stor skala og analyser af eksisterende processer, kan projektet målrette udviklingen af praktiske, effektive teknologier til dansk og international brug. 

Et konkret mål er at reudcere PFAS-indholdet i slammet til et niveau, hvor det kan reklassificeres fra C- til A-kategori. Dette vil gøre det muligt at anvende slammet som biogødning i stedet for at sende det til forbrænding. Hermed styrkes den cirkulære økonomi, idet næringsstofferne recirkuleres i landbruget og behovet for kunstgødning mindskes. 

Global relevans og bæredygtige perspektiver 

Den innovative teknologi, der udvikles, har potentiale til at få en bred anvendelse både i Danmark og på det internationale marked. Med et stigende globalt fokus på PFAS-problematikker, kan denne teknologi skabe nye standarder for håndtering af PFAS i slambede og potentielt også på deponier, der står med en lignende problematik.

Miljøgevinster ved effektiv PFAS-håndtering

Effektiv fjernelse af PFAS fra slam og rejektvand vil minimere recirkulationen af PFAS i renseanlæg. Derudover kan projektet reducere forbrænding, hvilket medfører lavere CO2-udledning.

Hvis slammet kan klassificeres som A-slam, kan det udnyttes som biogødning, hvilket ikke blot reducerer miljøbelastningen fra landbruget, men også skaber økonomiske besparelser. For eksempel vurderes det, at Novafos årligt kan spare omkring 6 mio. kr. ved at kunne afsætte slam som biogøning i stedet for at sende det til forbrænding. 

FAKTA OM PROJEKTET

Titel 

PFAS-udvaskning og fjernelse fra slammineraliseringsbede gennem recirkulering

Projekttype

Forskning og udvikling

Projektsum 

1.515.050 kr.

Projektperiode 

1. september 2025 til 31. august 2026

Partnere

Teknologisk Institut, Novafos, DIN Forsyning, Montrose Environmental Group Denmark

Understøttede verdensmål

FN Verdensmål 6  FN Verdensmål 12  Verdensmål 13 - klimaindsats