3D-print giver Hamag bedre produkter og lettere fremstilling

Kristian Rand Henriksen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 62.

Elbil ved ladestander med kabel i

3D-print giver Hamag bedre produkter og lettere fremstilling

Den danske virksomhed Hamag A/S udvikler og fremstiller produkter og løsninger, der understøtter alle former for brændstoffer og drivmidler - det kunne fx være til tankstationer - og her har man virkelig taget 3D-print til sig.

Hamag har selv investeret i en FDM 3D-printer, og den bruger de både til prototyper og værktøjer men også til egentlig produktion. Bl.a. printer de holdere til elbilers ladekabler og komponenter til kortlæsere på betalingsterminalerne, og her udnytter de især den store designfrihed ved 3D-print teknologien.

- Med 3D-print kan vi indbygge funktioner som fx pakninger, så vi får et bedre produkt, som samtidig er lettere at fremstille end tidligere, fortæller Jens Ejnar Pedersen, Produktionstekniker hos Hamag.

Fordi de selv kan tegne og designe komponenterne, kan Hamag let nå frem til en løsning - og det er meget billigere end hvis de skulle have lavet et dyrt værktøj og få sprøjtestøbt emnerne.

Desuden er der stor produktionsfleksibilitet. Er det fx få styk, printer Hamag dem selv, og hvis det er store antal, bestiller man hos Teknologisk Institut, hvor de industrielle 3D-printere er noget hurtigere. Således kunne Teknologisk Institut printe og levere 100 stikholdere på 10 dage, mens det ville tage Hamag 70 dage selv at printe dem.

Med 3D-print kan vi indbygge funktioner som fx pakninger, så vi får et bedre produkt, som samtidig er lettere at fremstille end tidligere

- Jens Ejnar Pedersen, Hamag

I videoen herunder fortæller Jens Ejnar Pedersen mere om Hamags arbejde med 3D-print - og om samarbejdet med Teknologisk Institut.

Fordele ved 3D-print i denne case

  • Mulighed for at imødekomme specielle krav takket være ultimativ designfrihed og mulighed for redesign uden store værktøjsomkostninger
  • Ved at indbygge funktioner i emnerne, såsom pakninger eller gevind til skruer, får man et bedre produkt, som samtidig er lettere at fremstille
  • Undgå stor lagerbeholdning da kun 3D-filerne skal være på lager. Emnerne produceres efter behov - enten på egen printer eller hos Teknologisk Institut med kort leveringstid
  • Mulighed for hurtigt at komme fra idé til fysisk produkt, og Hamag kan selv kan designe og fremstille komponenterne.
  • Billigere end sprøjtestøbning, da der er tale om lave styktal