Bæredygtig forretningsudvikling - Søg tilskud til din virksomheds grønne omstilling gennem SMV:Grøn eller SMV:Grønne Kompetencer

Emil  Sunesen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 66.

fire konsulenter arbejder sammen. èn fortæller - andre lytter

Bæredygtig forretningsudvikling - Søg tilskud til din virksomheds grønne omstilling gennem SMV:Grøn eller SMV:Grønne Kompetencer

Skal du leve op til nye krav om klimadokumentation eller ESG-rapportering fra dine kunder? Står du med en konkret idé til et cirkulært tiltag, der kan reducere affald – men mangler ressourcer til at komme videre? Eller oplever du, at jeres organisation gerne vil løfte arbejdet med bæredygtighed, men at kompetencer eller data spænder ben?

Teknologisk Institut tilbyder specialiseret rådgivning til både strategi, dokumentation, cirkulær forretningsudvikling og kompetenceløft – altid med afsæt i din virksomheds konkrete situation.

Uanset om din virksomhed er i gang med de første grønne skridt, eller allerede arbejder målrettet med cirkulær økonomi og bæredygtighed, kan du gennem Virksomhedsprogrammet søge støtte, der matcher netop jeres behov – fx til rådgivning om udvikling, kompetenceudvikling eller dokumentation.

Med Virksomhedsprogrammets indsatser SMV:Grøn, SMV:Grønne Kompetencer og ESG-indsatsen (tilsammen kaldes de SMV:Bæredygtighed) kan du få op til 150.000 kr. i tilskud til rådgivning, der styrker din virksomheds grønne konkurrencekraft og hjælper dig videre med omstillingen.

Aktuelle tilskudsmuligheder i Virksomhedsprogrammets indsats til fremme af grøn omstilling (SMV:Bæredygtighed)

Følgende vouchers er åbne for ansøgning frem til 24. september 2025:

SMV:Grønne Kompetencer: Skræddersyet kompetenceudvikling inden for grøn omstilling

Med voucheren til skræddersyet kompetenceudvikling kan din virksomhed få op til 60.000 kr. i tilskud til et målrettet forløb, der styrker ledere og medarbejderes grønne kompetencer. Forløbet tilpasses jeres konkrete behov – det kan være alt fra workshops, undervisning og mentoring til sidemandsoplæring eller on-the-job træning. Målet er at ruste hele organisationen til at arbejde effektivt og strategisk med bæredygtighed og grøn omstilling.

Eksempler på områder, der kan søges om støtte til kompetenceudviklingen inden for:

  • Grundlæggende viden om bæredygtighed
  • Strategisk indarbejdelse af bæredygtighed i virksomhedens forretningsmodel
  • Ledelse af bæredygtig transformation
  • Data, kortlægninger, beregninger, dokumentation og rapportering
  • Energioptimering
  • Værdikædesamarbejde
  • Produktudvikling og designtænkning
  • Digitalisering


SMV:Grøn: Rådgivning om udvikling og implementering af grønne løsninger med fokus på cirkulær økonomi

Få op til 150.000 kr. i tilskud til rådgivning målrettet udvikling og implementering af grønne løsninger med fokus på cirkulær økonomi. Du kan blandt andet få støtte til eksterne eksperter, der hjælper med at udvikle nye, bæredygtige produkter, processer eller forretningsmodeller. Voucheren kan bruges til både strategisk sparring og konkret implementering – og er relevant uanset om du er i opstarts- eller skaleringfasen.

Eksempler på emner, der kan søges om støtte til rådgivning inden for:

  • Afklaring og identifikation af virksomhedens potentialer for implementering af f.eks. redesigne produkter, processer, services eller for at reducere eller genanvende affald og genbruge restprodukter
  • Udvikling af cirkulære forretningsmodeller, arbejdsgange eller processer
  • Indsatser med det formål at øge efterspørgsel og udvikling af markedet og forbrugernes efterspørgsel på bæredygtige og ressourceeffektive løsninger (kommunikations- og markedsføringsaktiviteter er ikke støtteberettigede aktiviteter)
  • Opbygge eller øge kapacitet og overgang til grøn omstilling og cirkulær økonomi gennem adgang til partnerskaber, værdikædesamarbejder, netværksskabelse og symbioser i SMV’er
  • Test af cirkulære løsninger, forretningsmodeller eller processer mhp. at vurdere konkrete løsninger eller potentialer for virksomheden i overgangen til cirkulær økonomi.


ESG-indsatsen: Rådgivning til ESG-dokumentation

Få op til 150.000 kr. i tilskud til professionel rådgivning om ESG-dokumentation. Voucheren kan bruges til at udarbejde eller styrke virksomhedens arbejde med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) – fx klimaregnskab, rapportering eller compliance. Rådgivningen tilpasses jeres behov, uanset om du har brug for et samlet overblik eller hjælp til specifikke ESG-områder.

Eksempler på emner, der kan søges om tilskud til rådgivning inden for:

  • Indsamling og dokumentation af væsentlige ESG-data
  • Rådgivning ift. automatisering og dokumentation af bæredygtighedsdataindsamling og behandling fremadrettet
  • Udarbejdelse af dokumentation af politikker for miljø, klima, ansvarlighed, menneskerettigheder, code of conduct eller andet, der er relevant for din virksomhed
  • Fastsættelse og dokumentation af ESG-mål - kortsigtede såvel som langsigtede
  • Udarbejdelse af ESG-rapporteringsmateriale målrettet virksomhedens interessenter og disses behov


Sådan ansøger du om en tilskudsvoucher - trin for trin

1. Få afklaret, om din virksomhed opfylder kravene for at kunne ansøge om en af de tre tilskudsvouchers. For at kunne søge om tilskud via en af de tre vouchers, vi omtaler her på siden skal din virksomhed:

  • leve op til EU's kriterer for definitionen af en SMV
  • have et dansk CVR-nummer
  • have mindst ét afsluttet årsregnskab
  • ikke tilhøre primære erhverv
  • ikke være en del af en offentlig forvaltning eller modtage offentligt tilskud, der udgør mere end halvdelen af driftsudgifterne.

2. Foretag en intern afklaring omkring strategi, behov og ønsker for fremtiden.

3. Kontakt jeres lokale erhvervshus for at sikre, at jeres projekt ligger indenfor puljens muligheder.

4. Finde og udfylde ansøgningsskema på den online ansøgningsplatform for SMV:Bæredygtighed.

5. Få Teknologisk Institut til at kvalitetssikre jeres ansøgning. Kontakt Emil Sunesen på 1866 eller emsu@teknologisk.dk for hjælp til dette.

6. Ansøge på den ønskede pulje. Se kommende ansøgningsrunder her:

  • SMV:Grønne Kompetencer (læs mere om puljen her):
    - 3. september 2025-24. september 2025

  • SMV:Grøn (læs mere om puljen her):
    - 14. august-24. september 2025
    - 25. september 2025-29. oktober 2025 (kun Region Sjælland
    - 12. november-3. december 2025

  • ESG-indsatsen (læs mere om puljen her):
    - 3. september 2025-24. september 2025
    - 12. november-3. december 2025

Når du har modtaget støtte og skal vælge rådgiver

Når din ansøgning er bevilliget, skal din opgave markedsafsøges. Det skal den for at sikre, at pris og leverance stemmer overens ud fra princippet om sund finansforvaltning og sparsommelighed. Valget af rådgiver er dit, men det skal godkendes af projektadministrationen for den valgte tilskudsordning. Du kan ikke opstarte dit forløb eller kursus før du har en skriftlig godkendelse. Når du har modtaget tilsagn, kan du påbegynde markedsafsøgningen. Til hjælp for dig, der skal vælge en rådgiver, har Virksomhedsprogrammet oprettet en inspirationsliste over mulige rådgivere, hvor du bl.a. finder Teknologisk Institut.

Hvorfor vælge Teknologisk Institut som rådgiver?

Teknologisk Institut er en uafhængig rådgiver med stor erfaring inden for grøn omstilling, bæredygtighed, cirkulær økonomi og kompetenceudvikling. Med adgang til mere end 1.000 faglige eksperter rådgiver vi altid ud fra din virksomheds konkrete behov – vi sælger ikke leverandørløsninger, men finder de muligheder, der styrker netop din forretning. Vi har solid erfaring fra projekter i både danske SMV’er og større virksomheder og kan hjælpe dig hele vejen fra strategisk sparring til konkret implementering og kompetenceløft. Vi arbejder tæt sammen med både ledelsen og medarbejderne, så du får løsninger, der kan bruges i praksis – og vi har det nødvendige branchekendskab og de værktøjer, der skaber reelle forandringer. Vores uvildighed og metodiske tilgang sikrer, at din virksomhed får det størst mulige udbytte af din voucher og de midler, du investerer i den grønne omstilling.

Vi hjælper dig videre i din ansøgningsproces

Teknologisk Institut står klar med råd og vejledning, hvad end I er ved at skrive en ansøgning til SMV:Grøn, SMV:Grønne Kompetencer eller ESG-indsatsen - og med tilbud og rådgivning hvis I har fået bevilliget pengene.

Hvis du har fået en voucher eller bevilling gennem SMV:Grøn eller SMV:Grønne Kompetencer, er du velkommen til at ringe til Emil på 7220 1866, bruge kontaktformularen til højre (fremkommer ved et klik på ’Kontakt’ i øverste højre hjørne på mobil) eller skrive en mail på emsu@teknologisk.dk, hvor du kan fortælle nærmere om jeres problemstilling, og vi kan tale om, hvordan vi kan støtte jer i processen.