
Innovationstjek
Et Innovationstjek er en unik mulighed for at afdække, om din virksomhed kan agere anderledes, smartere eller bedre.
Vi tilbyder små og mellemstore virksomheder (under 250 ansatte) et gratis Innovationstjek. Innovationstjekket har til formål at bringe teknologisk inspiration til din virksomhed, så I kan udnytte virksomhedens innovationspotentiale til fulde. Vil I gerne i gang med et konkret udviklingsprojekt eller have nye øjne på virksomhedens udviklingsmuligheder, så er et Innovationstjek et oplagt sted at starte.
InnovationsAgent-ordningen er finansieret af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Ordningen rummer omkring 40 erfarne InnovationsAgenter, der kommer fra landets syv GTS’er (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter).
Alle syv GTS’er har et indgående kendskab til nationale og internationale støtte- og finansieringsordninger, der kan understøtte udviklingen i din virksomhed. Derudover har ordningen en stor ekspertise i at henvise virksomheder til de rette eksperter og samarbejdspartnere, som kan hjælpe virksomhederne videre i udviklingsprocessen.
Innovationstjekket kan give din virksomhed:
- Inspiration og vejledning i mulige udviklingsmuligheder
- Identificering af mulige udviklingsindsatser
- Prioritering af identificerede udviklingsindsatser
- Henvisninger til relevante eksperter og samarbejdspartnere
- Henvisninger til relevante finansierings- og støtteordninger
- Mulighed for sparring med henblik på at styrke innovationskompetencerne i din virksomheds ledelse
- Matchmaking i form af kontakt til relevante eksperter fra videninstitutioner, private virksomheder, universiteter, innovationsnetværk, væksthuse, lokal erhvervsservice, brancheforeninger mv.
Læs mere om InnovationsAgenterne og bestil et gratis innovationstjek
Cases
- Innovationstjek bringer erhvervslivet og skoleverdenen sammen
- Ny teknologi vil revolutionere forbrugsmåling og monitorering
- Forlag udvikler intelligent skrivetest til skoleelever
- Små bolde - store planer
Læs flere cases på Innovationstjek.dk