
Bliv din kundes energivejleder - energivejlederuddannelsen
Se her hvordan du bliver din kundes energivejleder
Er det noget for dig?
Som energivejleder står du på Energistyrelsens liste over håndværkervirksomheder, der har kompetencer til at vejlede, når borgerne skal klima- og energirenovere. Listen hedder Energirådgiverlisten og ligger på Energistyrelsens hjemmeside til borgere og virksomheder. Du får altså gratis markedsføring, hvis du er medlem af Energivejlederen.
Der er to varianter af kurserne
En energivejledervirksomhed har ansat mindst én energivejleder, der har gennemgået mindst ét af de to energivejledningskurser. Kurserne er specielt tilrettelagt for bygningshåndværkere og installatører, som beskæftiger sig med bygge- og installationsopgaver, der sparer energi i bygninger.
Specielt målrettet VVS-installatører, el-installatører og lignende har vi udviklet kurset ”Energivejledning - installationer”, der fokuserer på mindre bygninger.
Den anden variant, ”Energivejledning - klimaskærm”, er specielt målrettet personer, der hovedsagelig arbejder med klimaskærmen på mindre bygninger – såsom tømrere, murere og glarmestre.
Her kan du læse mere om de enkelte kurser - og tilmelde dig
Styrk din forretning med synlighed og faglig opdatering
Som medlem af Energivejlederordningen får du adgang til et stærkt fagligt netværk, løbende opdatering og mulighed for at profilere din virksomhed over for kunder, der søger energiekspertise. Som medlem af ordningen tilbydes du gratis opdateringskurser, så du kan holde dig ajour med udviklingen og de seneste nyheder inden for området.
Læs mere om Energivejleder-ordningen på www.energivejlederen.dk.
Stort potentiale
Der ligger et stort energisparepotentiale især i den eksisterende bygningsmasse. Det potentiale har Teknologisk Institut fokuseret på i forbindelse med energivejlederuddannelsen. Mere end 4.000 personer har nu gennemgået denne uddannelse.
Energivejledning
Som energivejleder er det vigtigt at kunne give kunden et godt overblik over, hvilke fordele fx en kedel-udskiftning giver. Det er samtidig vigtigt at kunne fortælle kunden, hvilke besparelsestiltag, der kan betale sig, og hvad der er bedst at foretage først. Skal man udskifte kedlen før man hulmursisolerer? Vil trækken forsvinde, hvis der installeres gulvvarme - eller kommer trækken fra et dårligt isoleret panoramavindue? En god vejledning klæder kunden på til energirenovering - til gavn for både kunden og kundens økonomi.