Kirstine Klok Dupont

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 36.

spildevandstank

Case: CP Kelco - fra stort vandforbrug til værdifulde ressourcer

Hos CP Kelco er vand en helt central del af produktionen. Her producerer de blandt andet pektin ved at udvinde det fra citrusskaller. For at udtrække pektinen, opløses råvaren i store mængder vand, hvorefter processen omfatter filtrering, inddampning og efterfølgende separation med alkohol, før pektinen tørres og bliver til det endelige produkt.

Traditionelt har fokus hos CP Kelco primært været på energioptimering mens procesvandet blot blev ledt væk som spildevand. Med et årligt vandforbrug på omkring 1,5 mio. liter, stigende krav til vandrensning og udfordringer med at få adgang til tilstrækkelige vandressourcer, er vand nu blevet et centralt indsatsområde. Samtidig ønsker CP Kelco at kunne dokumentere, at deres produktion er så bæredygtig som muligt.

Kortægning og membranteknologi

Som en del af ReUse-projektet har Teknologisk Institut sammen med CP Kelco gennemført en detaljeret kortlægning af vandstrømmene i produktionen. Målet har været at identificere de mest interessante processtrømme, inden de bliver blandet, så de kan behandles målrettet med filtrerings- og membranteknologi.

Kortlægningen identificerede enkelte større strømme med et særligt potentiale for genanvendelse. I denne case er der arbejdet med et membrananlæg, der kan rense dele af procesvandet, så det kan genbruges direkte i produktionen. Analysen viser et årligt potentiale for at udtage ca. 300.000 liter vand fra en spildstrøm. Efter rensning i membrananlægget kan omkring 200.000 liter føres tilbage til produktionen, mens de resterende ca. 100.000 liter koncentreres til en gødningsrig væske, som kan udnyttes som ressource, f.eks. i et biogasanlæg.

Casen har givet værdifuld viden, som kan bruges i tilsvarende industrier med højt vandforbrug. Erfaringerne fra CP Kelco viser, at der både kan spares på indkøbt vand og skabes nye ressourcer i form af koncentrerede reststrømme – uden at gå på kompromis med produktionen.

Vil du høre mere om ReUse-projektet og virksomhedernes erfaringer derfra, kan du lytte til de forskellige podcast afsnit her