
Computer Vision
Fra billeder til forretningskritisk indsigt. Sikkert, valideret og i overensstemmelse med gældende regler
Computer vision har udviklet sig fra en lovende teknologi til et afgørende værktøj i moderne industri og samfund. Med AI-drevne billed- og videoløsninger kan virksomheder automatisere vurderinger, sikre kvalitet, overvåge processer og opdage fejl eller afvigelser hurtigere og mere objektivt end før. Samtidig er der øgede krav om datasikkerhed, robusthed og ansvarlighed, især når computer vision anvendes i kritisk infrastruktur eller til personfølsomme data. Hos Teknologisk Institut hjælper vi dig med at realisere computer vision’s potentiale, med fokus på både teknisk kvalitet og regulatorisk sikkerhed.
Værdiskabende computer vision
Vi identificerer og udvikler løsninger, hvor computer vision skaber konkret værdi for din virksomhed:
- Teknologisk vurdering af muligheder og modenhed for computer vision i netop din drift eller branche.
- Automatisering af kvalitetskontrol, overvågning, sortering, produktidentifikation, etc.
- Specialløsninger til både simple og komplekse miljøer, fra objektgenkendelse og -sporing til avanceret visuel inspektion eller multimodale systemer (fx kombineret med sensormålinger eller tekst).
Datahåndtering og systemudvikling
Robuste og sikre systemer er fundamentet for effektiv computer vision:
- Opsætning af skalerbare IT- og kamerasystemer, der kan håndtere store mængder billed- og videodata, herunder håndtering, annotering og analyse.
- Ansvarlig indsamling og behandling af data, i tråd med GDPR, AI Act og gældende cyber security-standarder.
- Udvikling og test af skræddersyede AI-modeller, hvor validering og dokumentation sikrer modelpræcision og pålidelighed for det konkrete anvendelsesområde.
Sikkerhed, validering og compliance
Sikkerhed og overholdelse af regulatoriske krav er en integreret del af alle vores løsninger:
- Teknisk validering og stresstest af modeller for performance, robusthed og fejlhåndtering, især hvor der er kritiske følgevirkninger.
- Gennemgang og dokumentation for compliance ift. The EU Artificial Intelligence Act, herunder risikovurdering, ansvarlig modeludvikling og løbende monitorering.
- Rådgivning om datasikkerhed, transparens og mulige afværgeforanstaltninger ved uventede hændelser.
Vi har teknisk erfaring med:
- Udvikling, træning og validering af computer vision-modeller (både traditionelle og dybe neurale netværk)
- Multispektral billedbehandling og multimodale løsninger (billede, video, tekst, sensordata)
- Robust datahåndtering, anonymisering og sikring af persondata
- Integration med produktionsstyring, kvalitetskontrol og overvågningssystemer
- Test, dokumentation og compliance/risikovurdering ved brug af computer vision i regulerede miljøer
Vil du udnytte potentialet i computer vision, sikkert og værdiskabende?
Kontakt os for uvildig sparring, sikkerhedsevaluering eller et konkret udviklingsforløb, der matcher både ambitioner og compliance-krav.