Droneteknologi og afprøvning - Droneflyvning i markforsøg
Kameraet på dronen er vejen til ny viden om planternes vækst. Med droneteknologien kan vi i markforsøgene skabe vækstmodeller og identificere forskelle mellem sorter og behandlinger, som det menneskelige øje ikke ser. Droneoverflyvninger kan med avanceret kamerateknologi og dataanalyse se hvordan planterne responderer på forskellige behandlinger.
Data fra dronebilleder kan bruges til at udvikle nye algoritmer der giver data om planternes vækst - fx hvilke sorter klarer sig bedst i de tidlige vækststadier, så de kan stå imod tørke etc. Mulighederne er mange, og brugen af droner er med til at styrke værdien i markforsøg.
Brug af droner giver mere viden og værdi af markforsøg, og ved at sammenholde resultaterne af dronebillederne med de registreringer og analyser der ”normalt” laves i forsøgene, giver det en unik mulighed for at afdække nye muligheder for brugen af billeder fra droner i planteproduktionen.
Med dronen dokumenteres de samme bølgelængder som på satellitterne og dermed kan der indsamles ground truth information, til at udvikle og styrke rådgivning baseret på satellitbilleder.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Droneflyvning: Overflyvning med højpræcis drone monteret med RGB, multi- eller hyperspektral kamera og efterfølgende stiching af dronefoto
- Udklip af parceller: Udklip af hver enkelt parcel i markforsøget til statistisk bearbejdning og evt. udarbejde et vækstmodeller
- Udvikling af algoritmer: Med dataanalyse fra forsøgsregistreringer og tolkning af billeder udvikles algoritmer til fortolkning af planternes respons
- Undervisning og udvikling: Droneuddannelse af dronefører til markforsøg og standardiseringsarbejde til udvikling af nye procedurer