Droneteknologi og afprøvning
Brug af droner i mark- og skovbrug er, udover at det kan give overblik over arealerne, interessant til måling af planter og træers vækst og stressniveau. Målinger fra droner kan bruges til fx bestemmelse af biomasse, vækstmodeller, udbyttepotentiale, plantedække, tælling af enkeltplanter, skadebedømmelser ifm. forsikringsskader, sygdomsstresssymptomer m.m.
Vi arbejder med anvendelse af drone-bårne højpræcise multispektrale kameraer i markforsøg og storskala markdemonstrationer, og har i kraft af forsøgsarbejdet, adgang til unik ”Ground Truth” fra de landbaserede registreringer. Vi tilbyder løsninger, der omsætter data fra dronen til værdifuld viden ved hjælp af vores unikke kombination af agronomisk indsigt, adgang til ”Ground Truth”, web-programmering og matematisk modellering.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Droneflyvning i markforsøg med RGB eller multispektral kamera
- Udklipning af parcelværdier fra dronedata og statistisk beregning i markforsøg
- Statistisk modellering af vækstmodeller ved gentagne flyvninger igennem vækstsæson
- Udarbejdelse og validering af metoder til afgrødeanalyser fra dronebårne sensor og billeddata
- Implementering af udviklede metoder i softwareløsninger
- RTK styret drone til udarbejdelse af højpræcise georefererede enkeltbilleder og Ortophoto
Læs mere