Droneudlagt fårefedt stopper høstdrab af rådyrlam

Pressemeddelelse publiceret den 8. november 2023.

En sprøjtedrone og et middel baseret på fårefedt har vist sig at være et effektivt værn mod høstdrab på rådyrlam under græshøst.

Græsarealer i landbrugsproduktionen er et yndet gemmested for hjortevildt, hvor rådyrlammene trykker sig i stedet for at flygte i den første del af deres liv. Ved høst af fodergræs i maj og juni måned risikerer en del rådyrlam at blive påkørt, slået ihjel eller lemlæstet under høstarbejdet. 

Adfærden med at gemme sig i græsset er en god overlevelsesstrategi i forhold til naturlige rovdyr, men katastrofal i forhold til moderne høstmaskiner. Høstdrab er derfor et tilbagevendende problem hvert år.

Jægernes Naturfond har derfor støttet et projekt, hvor Danmarks Jægerforbund, SEGES Innovation, Teknologisk Institut og Scandinavian Drone Solutions har udviklet en praktisk anvendelige metode til at afværge drab og lemlæstelse af rådyrlam ved græsslæt.

- Vi ved ud fra tidligere undersøgelser og modelberegninger, at mellem 10.000 og 20.000 rådyrlam årligt risikerer at blive dræbt eller lemlæstet ved græsslæt i Danmark, siger seniorforsker og vildtbiolog Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund.

- Det er et stort antal rådyrlam, der rammes af høstmaskinerne. Det vil vi meget gerne bidrage til at nedbringe. Landbrugserhvervet har også længe ønsket sig en effektiv metode til at kunne undgå disse påkørsler, som desuden medfører en risiko for forgiftning af græsfoderet, ligesom det også for traktorføreren er en traumatisk oplevelse at påkøre dyr, supplerer landskonsulent Torben Spanggaard Frandsen, SEGES Innovation.

Se video

Metoden testet i praksis

Undersøgelsen har fokuseret på at udvikle en praktisk anvendelig metode, så landmanden i den travle høsttid får en mulighed for til at forhindre høstdrab i det moderne landbrug. Rådyrlam placeres af deres mor på de åbne græsarealer, og i de første uger af deres liv vil de gemme sig og reagerer ikke på hverken mennesker, maskiner eller rovdyr. Det er denne adfærd som gør, at de er meget udsatte under græshøst.

Ideen med projektet er at placere et afskrækningsmiddel på arealet, der efterfølgende får moderen til at flytte rådyrlammet til et sikkert sted, så landmanden dagen efter kan høste uden at risikere at påkøre rådyrlam.
I projektet er der udvalgt 300 ha. græsarealer ved Nørreådalen mellem Viborg og Randers. Natten før placering af afskrækningsmiddel er der ved hjælp af droner med termiske kameraer fundet marker med rådyrlam. Dagen efter er der med en sprøjtedrone placeret TRICO afskrækningsmidlet i 3 meter brede baner, 20 meter inde på de marker med rådyrlam.

Den efterfølgende nat blev der igen fløjet med drone med termiske kameraer, så placeringen af rådyrlam igen kunne følges på arealerne.

Afskrækningsmidlet virker

På de 300 ha. fandt projektdeltagerne i alt 12 rådyrlam og ved udlægning af TRICO blev 11 ud af 12 rådyrlam fjernet af moderen.

- Det viser en statistisk signifikant effekt af afværgemidlet, når vi undersøger på både mark- og enkeltdyr-niveau, siger faglig leder Thomas Nitschke, Teknologisk Institut.

- Vi prøvede også at flyve uden at udsprøjte TRICO på en mark med to rådyrlam, og har var der fire rådyrlam placeret dagen efter, så at flyve med sprøjtedronen uden TRICO virkede tilsyneladende ikke afskrækkende, supplerer han.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at udlægning af afskrækningsmidlet TRICO er en praktisk anvendelig og effektiv metode til at forebygge drab på rådyrlam ved græshøst.

- Det er muligt at reducere høstdrab af rådyrlam betydeligt ved at anvende afværgemidlet TRICO udlagt med en sprøjtedrone," siger Jens Rahbek, Scandinavian Drone Solutions.

- Undersøgelsen har dog også identificeret udfordringer med den nuværende EU-lovgivning for udsprøjtning fra drone, hvilket pt. begrænser anvendelsen. Men vi arbejder aktivt med at nedbringe disse barrierer, supplerer han.

Resultatet kan fremadrettes bruges af landmænd eller maskinstationer, hvor der blot udsprøjtes TRICO i en bræmme rundt om markerne med en drone eller en almindelig marksprøjte, og dermed er rådyrlam dagen efter væk fra arealerne i god tid før høst. Den verifikation som projektgruppen har udført med termiske kameraer, er ikke nødvendig i den daglige anvendelse af TRICO, men blot udført for at kunne verificere resultaterne.

Læs mere i rapporten

Projektet er finansieret af Jægernes Naturfond.

Fakta

TRICO er et godkendt sprøjtemiddel til afskrækning af hjortevildt i skovbrug, frugtplantager og i markafgrøder. Det virker ved hjælp af duft og smag, så hjortevildt holder sig væk. Det aktive stof er fårefedt og anvendes på træer, buske eller markafgrøder uden at skade planterne. TRICO kan desuden anvendes i økologisk jordbrugsproduktion.

De natlige droneflyvninger med termisk kamera. Der anvendes 2 stk. DJI Matrice 300 droner med H20T kamera. Foto: Teknologisk Institut.

Nattens mulige fund af rådyrlam fra de termiske billeder blev plottet på et samlet kort, så der efterfølgende kunne verificeres om det var rådyrlam, eller andet varmt der ”lyste op” på billederne. Foto: Teknologisk Institut.

Rådyr og lam i mark spottet af drone: Foto: Danish Drone Solution.

Den dronebaserede verificering af rådyrlam med zoom kamera blev foretaget omkring solopgang.
Foto: Teknologisk Institut.

Rådyrlam set med termisk kamera.                        Zoom billede fra dronen i 60 meters højde,
Den hvide plet i midten af billedet er                       hvor dronepiloten kunne verificere at det
varmeudslag og indikerer et muligt rådyrlam.         var et rådyrlam der gav udslag på det
                                                                                termiske kamera.Begge billeder er taget
Foto: Jens Rahbek,                                                 samtidigt med 2 forskellige kameraer på dronen.
Scandinavian Drone Solutions                                Foto: Jens Rahbek, Scandinavian Drone Solutions

Sprøjtedronen (DJI Agras T10) under udsprøjtning af TRICO på arealerne med rådyrlam. Flyvningerne med udsprøjtning af et godkendt afskrækningsmiddel fra drone var desuden Danmarkspremiere, da der ikke tidligere er udført godkendt flyvning i DK. Foto: Torben Spanggaard Frandsen, SEGES Innovation.

Kort over arealerne der viser de verificerede forekomster af rådyrlam før og efter evt. sprøjtning med TRICO af markerne. Blåt kryds indikerer placering før behandling og rødt kryds er efter behandling med TRICO. De gule arealer er behandlet med TRICO, og det grå areal er overfløjet med sprøjtedronen uden at udsprøjte TRICO.

For yderligere information

Kontakt

• Andrés Villa Henriksen, konsulent, Teknologisk Institut, mail: anvi@teknologisk.dk, telefon: 72202469
• Jens Rahbek Scandinavian Drone Solutions, Sr SORA Specialist, mail: rah@scandidrones.dk,
  telefon: 23808172
• Carsten Riis Olesen, seniorforsker og vildtbiolog, Danmarks Jægerforbund, mail: cro@jaegerne.dk, telefon: 88887500
• Torben Spanggaard Frandsen, Landskonsulent, SEGES Innovation, mail: tsf@seges.dk,
  telefon: 23339789