
Dyrevelfærdskontrol - WQC-appen
Audits kan være en tidskrævende opgave og kræver medarbejdere med den rette ekspertise for at skabe reel værdi for virksomheden.
Teknologisk Institut har udviklet Welfare and Quality Check-appen (WQC-appen), som gør det muligt at gennemføre audits af dyrevelfærd på slagteriet – også efter at vores eksperter har forladt virksomheden.
Webbaseret auditsystem
WQC-appen er et webbaseret auditsystem, som kan anvendes på computer, tablet og smartphone. Appen bygger på WQC-protokollen med et veldefineret sæt parametre, der kombinerer ledelsesmæssige forhold med praktiske rammer, dyrebaserede målinger og kødkvalitet. Det betyder, at ingen områder, hvor dyrevelfærden kan være udfordret, bliver overset.
WQC-appen understøtter jer under audit, registrerer resultaterne og præsenterer dem grafisk, så I kan følge udviklingen i dyrevelfærd og kødkvalitet over tid.
Slagteriets medarbejdere bliver oplært i brugen af WQC-appen både teoretisk og praktisk i produktionen, og appen er det ideelle værktøj til overvågning, benchmarking og kommunikation af jeres dyrevelfærdsstatus. Alternativt kan WQC-appen installeres eksternt, og oplæringen i brugen af appen kan gennemføres online.
Slagteriet modtager et diplom, der dokumenterer, at virksomheden anvender et værktøj til overvågning og dokumentation af dyrevelfærd, udviklet af Teknologisk Institut.


Fotos: Ved hjælp af WQC-appen kan slagteriet fortsætte overvågningen af dyrevelfærd, efter at vores eksperter har forladt virksomheden.