HUNTERS’ POINT køber egen metal 3D-printer, som driftes hos Teknologisk Institut

Kristoffer Ryelund Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 26.

Mennesker i metal 3D-print produktion

HUNTERS’ POINT køber egen metal 3D-printer, som driftes hos Teknologisk Institut

Jagtforretningen HUNTER’S POINT i Bjerringbro har investeret i en metal 3D-printer, som skal printe lyddæmpere i titanium. Teknologisk Institut drifter printeren og oplærer butikkens våbenmager, så produktionen kan fortsætte, mens HUNTERS’ POINT bliver klar til selv at stå for driften af metalprinteren i fremtiden.

HUNTERS’ POINT har efter et længere produktudviklingsforløb i samarbejde med Dansk Teknologi fået titaniumlyddæmpere (Ti6AI4V) produceret hos Teknologisk Institut. Med rådgivning samt indledende produktion på Teknologisk Institut har butikken valideret konceptet og testet efterspørgslen.

På den baggrund har HUNTERS’ POINT nu valgt at købe deres egen metal 3D-printer, som i første omgang står hos Teknologisk Institut.

Kig ind i metal 3D-printerHjælp til indkøring og oplæring

HUNTERS’ POINT metal 3D-printer er blevet købt med rådgivning fra Teknologisk Instituts specialister, som også for driften af metalprinteren, mens de hjælper HUNTERS’ POINT med at blive klar til selv at kunne drifte den i Bjerringbro i fremtiden.

For at kunne drifte egen 3D-print produktion og indkøre egen 3D-printer kræver det nemlig den rette viden om printeren, hvordan den skal køres og under hvilke produktionsforhold.

- Hos Teknologisk Institut har vi kompetencerne til at indstille printeren og til at producere emnerne. Vi kan fortælle, hvilket udstyr der skal bruges i et produktionssetup, og vi kan stå for oplæringen, fortæller Kristoffer Ryelund, forretningsleder og 3D-print specialist hos Teknologisk Institut.

Samtidig er Teknologisk Instituts 3D-print produktionsleder gennem sidemandsoplæring ved at oplære jagtforretningens våbenmekaniker og værkstedsansvarlige, Thomas Jensen, i hvordan printeren driftes.

Det betyder, at butikken kan holde gang i såvel metalprinteren som værkstedet i Bjerringbro, mens man opnår den rette viden og erfaring om 3D-print produktion gennem Teknologisk Institut.

Det er den absolut bedste og mest praktiske løsning, at vi har indgået det her samarbejde med Teknologisk Institut, frem for at købe en metal 3D-printer på egen hånd

- Thomas Jensen, HUNTERS' POINT

Oplæringen har bestået af en syv-dages indledende oplæring, og nu er Thomas Jensen hos Teknologisk Institut en til to gange om ugen. Her lærer han den tekniske del med at lave 3D-modeller samt konvertere filer til de rigtige mapper og filtyper, og det praktiske i at forberede maskinen til opstart af print og efterbearbejdning af emner.  

Det skal i fremtiden resultere i, at HUNTERS’ POINT kan få deres egen lokale produktion af 3D-printede lyddæmpere - og drifte deres metal 3D-printer selv.

Kig ind i rensestation for metal 3D-print pulver- Når jeg har fået al den oplæring, jeg skal have til at kunne bruge maskinen selvstændigt, så henter vi maskinen og de remedier hjem til Bjerringbro, hvor værkstedet er. Så bliver den en del af min maskinpakke ude på værkstedet, fortæller Thomas Jensen.

Rådgivning om køb af metalprinter

Ud over hjælp til indkøring af 3D-printeren og oplæring i, hvordan den driftes, har Teknologisk Institut hjulpet HUNTERS’ POINT med at købe den helt rette metal 3D-printer.

- Vi kan også hjælpe med at finde den rigtige leverandør af maskiner og hjælpe med at forhandle aftalen på plads, fortæller Kristoffer Ryelund Nielsen.

Det er en aftale, som også HUNTERS’ POINT udtrykker tilfredshed omkring.

Vi har været rigtig godt tilfreds med den rådgivning, som Teknologisk Institut har ydet os og vores samarbejdspartner, Dansk Teknologi, i processen med at finde den rigtige leverandør af vores nye 3D-metalprinter. Valget af printer vil helt sikkert få betydning for, hvilken leverandør vi vælger til en eventuel udvidelse af produktionen

- Carsten Ishøy, HUNTERS' POINT

Når HUNTERS’ POINT er klar til selvstændigt at drifte printeren, skal Teknologisk Institut være med til at vejlede butikken i at få etableret de rette forhold på værkstedet i Bjerringbro. Det drejer sig blandt andet om opsætning af batteripakke med strøm, vand, gastilførsel og udsugning.

3D-print kan give bedre lyddæmpere

HUNTERS’ POINT har fået udviklet designet til lyddæmperne hos Dansk Teknologi, som derefter kontaktede Teknologisk Institut for at få hjælp til at optimere designet til 3D-print og fremstille lyddæmperne.

Billedet herunder stammer fra HUNTERS' POINTs hjemmeside og viser titaniumlyddæmperen

#D-printet lyddæmper i titanium

Samarbejdet mellem parterne om at 3D-printe lyddæmpere i titanium kom til verden ud fra HUNTERS’ POINT’S eget ønske om at udnytte de designfordele, som teknologien kan give.

I 3D-print er der en geometrisk frihed, som giver nye muligheder for at designe en lyddæmper, så den virker bedst muligt. Lyddæmperen er optimeret til at dæmpe lyden så godt som muligt og samtidig være så let som mulig

- Kristoffer Ryelund, Teknologisk Institut

De fordele har våbenmekaniker Thomas Jensen selv set gennem samarbejdet med Teknologisk Institut:

- Det har virkelig åbnet mine øjne for, hvor universel maskinen er, og hvad man kan udnytte den til. Med en 3D-printer kan du lave virkelig komplekse små modeller, som ikke kan lade sig gøre at fræse, og som ville tage en evighed at lave ved traditionel bearbejdning, siger han afsluttende.