I samarbejde med Aarhus Universitetshospital lavede Teknologisk Institut akkrediterede trækprøver af for tidligt opløste suturer

Otto Lundgren Hejgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 51.

viser en test af suturtråd

I samarbejde med Aarhus Universitetshospital lavede Teknologisk Institut akkrediterede trækprøver af for tidligt opløste suturer

Da man på fødselsafdelingen på Aarhus Universitetshospital fandt ud af, at suturtråden, kvinder syes med efter bristning ved vaginalfødsel, opløste sig hurtigere end forventet, gik en større undersøgelse i gang. Undervejs i undersøgelsen hjalp Teknologisk Institut med akkrediterede trækprøver af suturtrådene.

På Aarhus Universitetshospital bliver kvinder, der oplever bristning ved vaginalfødsel, syet med suturtråd og tjekkes efterfølgende to dage efter syningen. Normalt vil suturtråden holde samme trækstyrke i fem dage og derefter miste halvdelen af sin trækstyrke og til slut komplet miste sin trækstyrke i løbet af ti dage. Det var netop ved det rutinemæssige tjek af jordemødre på dag to, at der på Aarhus Universitetshospital opstod mistanke om et klinisk problem.  

- Vi undrede os over, hvorfor det så ud til, at tråden ved nogle af kvinderne, var sprunget. Vi kender jo trådens egenskaber og har derfor kunnet se, at det virker som om, at tråden er smuldret væk eller er pulveriseret alt for hurtigt, fortæller Sara Kindberg, jordemoder, ph.d. og klinisk specialist i fødselsbristninger ved Aarhus Universitetshospital.

Undersøgte problemet fra flere vinkler

Det er almen procedure, at kvinder bliver lokalbedøvet med enten Xylocain gel eller Xylocain spray, før de skal syes med suturtråden. Og det var netop i forbindelse med lokalbedøvelsen, at der opstod mistanke om et klinisk problem hos jordemødre og læger på Aarhus Universitetshospital: Måske var det ikke nødvendigvis suturtrådens kvalitet, der var problemet - men i stedet kunne lokalbedøvelsen eller tilsætningsstofferne være en medvirkende faktor til den for tidlige opløsning af suturen.

Derfor opstillede jordemødre og obstetriker et laboratorieforsøg, hvor suturtrådene blev lagt i varmeskab for at få størst mulig lighed til menneskelige temperatur i 72 timer med opstilling af fire forskellige test, hvor trådene blev udsat for forskellige typer af bedøvelse. Efter de 72 timer stod det klart, at tråden ved en af testene havde mistet sin styrke og sprang efter kortere tid end ved de øvrige testopstillinger. Der blev lokalbedøvelsen også taget ud af sortimentet på fødegangen på Fødeafdelingen Aarhus Universitetshospital.  

Vi undrede os over, hvorfor det så ud til, at tråden ved nogle af kvinderne, var sprunget. Vi kender jo trådens egenskaber og har derfor kunnet se, at det virker som om, at tråden er smuldret væk eller er pulveriseret alt for hurtigt

- Sara Kindberg, Aarhus Universitetshosptial

Teknologisk Institut hjalp med akkrediterede målinger

For at komme nærmere en be- eller afkræftelse af hypotesen af den for tidligt opløste suturtråd blev Teknologisk Institut inddraget i undersøgelsen. I samarbejde med Aarhus Universitetshospital undersøgte man suturtråden via akkrediterede trækprøver, hvor der blev opsat et maskin- og softwareprogram, som med stor nøjagtighed kunne måle trækstyrken ud fra datasættet.

Lokalbedøvelsen, som Aarhus Universitetshospital mistænker for at være problemet til den for tidligt opløste suturtråd, er i skrivende stund fjernet fra fødeafdelingen.