
Innovationsledelse - Strategisk resiliens
Vælg side
Strategisk resiliens gør det muligt for virksomheder at navigere sikkert gennem hurtige forandringer, forsyningsproblemer og nye krav fra både kunder, leverandører og samfund. Hos Teknologisk Institut hjælper vi jer med at gøre virksomheden robust – ikke kun for egen skyld, men også for at kunne støtte samfundet, når det er nødvendigt.
Indtænk forsyningssikkerhed og fleksibilitet fra start
Strategisk resiliens betyder, at virksomheden altid er forberedt på pludselige forandringer og kan fastholde produktion og leverancer, også under kriser. Det kan fx handle om at sikre forsyningssikkerhed med flere leverandører eller fleksibelt kunne skifte produktion, hvis samfundet har akut behov for noget nyt.
Virksomhedernes rolle under kriser
Under coronapandemien skiftede flere danske virksomheder hurtigt gear og begyndte at producere håndsprit under akut mangel. Sådan kunne man både styrke egen forretning og bidrage afgørende til hospitaler, plejehjem og resten af samfundet.
Gør virksomheden mere robust – både for jer og for samfundet
Vi hjælper jer med at finde løsninger, der gør virksomheden mere robust, så I både kan sikre egen drift og være en vigtig samfundspartner under kriser. Det handler om at tænke forsyningssikkerhed, fleksibilitet og beredskab ind i alt fra indkøb til produktion.
Vil I høre mere om, hvordan I kan styrke både jeres egen og samfundets robusthed? Kontakt Troels B. Andersen på tbea@teknologisk.dk / 7220 1689 for en snak om mulighederne.
Læs også mere om innovationsledelse og hvordan strategisk resiliens kan styrke virksomhedens forretningsgrundlag.