.png)
Konference om Avanceret Energilagring
Nye teknologier og forskningens status i en grøn fremtid
Energilagring er blevet et centralt tema i energisystemet, efterhånden som sol og vind udgør en stigende andel af energiforsyningen. Med den voksende kompleksitet i elnettet og krav om større fleksibilitet, er både batteriteknologier og avancerede termiske lagringsløsninger under hastig udvikling.
Teknologisk Institut ønsker med konferencen om avanceret energilagring at skabe overblik over ny forskning, teknologi og de muligheder, der følger med implementeringen af nye lagringsformer på tværs af industri, forsyning og lokale energifællesskaber. Fokus varierer fra år til år, men lagring i batterier, avanceret termisk lagring og integration med elnettet er en del af temaerne.
Batterier, termisk lagring og hybride løsninger
Både storskala batterisystemer og højeffektive termiske lagringsanlæg er områder i kraftig fremskridt, drevet af nye forretningsmuligheder, digitalisering og behovet for at udnytte vedvarende energi bedre. Teknologityperne spiller sammen i hybride systemer, hvor samspillet mellem elektrisk og termisk lagring udgør en vigtig brik for fremtidens forsyningssikkerhed og grøn omstilling.
Teknologien udvikles parallelt med, at flere aktører arbejder med integration, intelligent styring og fleksibel udnyttelse på både system- og brugerniveau.
Integration med elnet og energisystem
Udbygningen af lagringsteknologier medfører nye rammer for balancering af udbud og efterspørgsel, sikring af elnettets robusthed og større muligheder for at udnytte overskydende grøn energi lokalt. Samtidig rejser den tekniske og markedsmæssige udvikling nye spørgsmål om anvendelse, effektivitet og organisering på tværs af sektorer og aktørtyper.
Kommende arrangement
Avanceret Energilagring 2025
- den 4. december 2025 i Aarhus
Dette års konference har specielt fokus på energifællesskaber og industrielle partnere. Energilagringsteknologier som avancerede batterier og højtemperatur-varmelagring er centrale for at balancere elnettet, udnytte vedvarende energi optimalt og sikre en stabil forsyning. Lokale energifællesskaber og industrielle partnerskaber gør det muligt at dele ressourcer, reducere spild og øge fleksibiliteten - også under spidsbelastning.
Konferencen giver dig indsigt i praktisk anvendelse af lagringsteknologier, casestudier, nye forretningsmuligheder, indblik i avancerede energilagringsanlæg, og meget mere.
Uanset om du arbejder med netdrift, forskning, rådgivning, projektimplementering, udvikling af energisystemer eller industriel energiledelse og procesoptimering, giver konferencen dig konkret viden, praktiske perspektiver og værdifulde kontakter til førende eksperter inden for energilagring, netrobusthed og systemintegration.
Mød vores eksperter
Konferencen er et samarbejde mellem vores to centre: Køle- og Varmepumpeteknik og Grønne Energisystemer. Centrene bidrager med viden og konkrete erfaringer, der dækker både termisk og elektrisk energilagring. Wiebke og Morten bringer perspektiver på, hvordan termisk energilagring og højtemperaturvarmepumper kan udnyttes i overgangen til et mere fleksibelt og klimavenligt energisystem. Lasse og Katharina deler indsigter i elektrisk energilagring og batteriteknologi, der muliggør smartere elnet og integrerer vedvarende energi i både industri og lokale fællesskaber.
Læs mere om vores eksperter her:
Wiebke Brix Markussen
Faglig Leder, ph.d.
Wiebke har mange års erfaring fra universitetsverdenen og arbejder nu blandt andet med forsknings- og udviklingsprojekter, der kombinerer industrielle varmepumper med højtemperatur varmelagring. Hun beskæftiger sig desuden med digitalisering af køle- og varmepumpeteknologier samt formidling af viden til branchen.
Morten Herget Christensen
Sektionsleder, ph.d.
Morten har mange års erfaring inden for både industri og forskning. Han er specialiseret i termisk energilagring og højtemperaturvarmepumper og dekarbonisering, med fokus på vedvarende energisystemer og omkostningseffektive alternativer til fossile brændstoffer.
Lasse Stenhøj Ingvardsen
Sektionsleder
Lasse har flere års erfaring i arbejdet med elektrisk energilagring, både inden for test af elbils-batteri, dimensionering og opsætning af BESS-anlæg samt udvikling af digitale værktøjer som kan skabe fleksibilitet i samspillet mellem energikomponenter.
Katharina Brarup Schäfer
Konsulent
Katharina har en skarp tværfaglig profil, hvor hun både laver mekanisk design og udvikling af de komponenter, som skal bruges I vores el-system, og samtidig foretager energistrømsanalyser for nogle af landets kraftvarmeværk, industriområder og lufthavne.
Konferencen er støttet af