Morten  Kühnrich

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 34 97.

-

Kraft- og trykmåling af maskiner, robotter og mobile robotter i kollaborative applikationer

Få uvildig dokumentation for, at jeres robotter og maskiner overholder de biomekaniske grænseværdier. En vigtig brik til at højne sikkerheden og styrke jeres CE-mærkning.


Når mennesker og maskiner deler arbejdsområde, skal det sikres at potentielle kollisioner eller klemninger ikke udgør en sikkerhedsrisiko.

Det gælder uanset om der er tale om en robotapplikation, en mobil robot (AGV/AMR) eller en maskine med bevægelige dele.

Teknologisk Institut tilbyder kraft- og trykmåling, som dokumenterer, at jeres maskiner overholder gældende biomekaniske grænseværdier for personkontakt.

Dokumentationen kan tilføjes til jeres tekniske dossier som en del af CE-mærkningen.

En naturlig del af jeres SAT (Site Acceptance Test)

Skal I som slutbruger overtage et nyt robotsystem eller en maskinlinje fra en integrator? Eller er du integrator og skal aflevere et nøgleklart anlæg?

Fysisk kraft- og trykmåling er oplagt at integrere som en fast del af jeres Site Acceptance Test (SAT).

Det giver integrator såvel som slutbruger en uvildig dokumentation for, at sikkerhedsfunktionerne fungerer efter hensigten, før løsningen overdrages og sættes i drift.

.

Hvad kan vi afprøve for jer?

Vi kan tilpasse vores måleopsætning til en række forskellige scenarier:

  • Kollaborative robotapplikationer: Kravene til kollaborative robotapplikationer er defineret i ISO 10218-2:2025. Vi hjælper jer med at dokumentere overensstemmelse med denne standard ved at teste den samlede applikation (robot, værktøj og emne) i forhold til de biomekaniske grænseværdier i ISO/TS 15066. Målingerne udføres efter testmetoderne i ISO/PAS 5672.
  • Mobile robotter (AMR og AGV): Mobile robotter navigerer ofte tæt på medarbejdere. Vi måler klemkræfter og bremselængder i potentielle klemningsscenarier f.eks. mellem robot og faste installationer som vægge eller reoler i henhold til bl.a. ISO 3691-4.
  • Maskiner med sikkerhedsbumpere og følsomme kanter: Har I maskiner, porte eller andet udstyr monteret med trykfølsomme sikkerhedsbumpere eller sensorlister? Vi måler reaktionskræfterne for at sikre, at bumperen reagerer skånsomt nok til at forhindre personskade.
  • Øvrige industrielle maskiner: Alle maskiner, hvor operatøren kan komme i berøring med bevægelige dele, der er kraftbegrænsede, kan testes i henhold til ISO/TS 15066.

Det får I med en måling fra Teknologisk Institut

Vores ydelser skræddersyes til jeres konkrete behov:

  • On-site besøg og måling: En specialist fra Teknologisk Institut kommer ud til jeres virksomhed med specialiseret måleudstyr der simulerer den menneskelige krops elasticitet.
  • Identifikation af farezoner: Vi sparrer med jer om identifikation af de mest kritiske kollisions- og klempunkter på maskinen eller robotten.
  • Uvildig dokumentationsrapport: Efter målingerne modtager I en rapport med måleresultater, grafer og konklusioner. Rapporten dokumenterer, om de målte kræfter (N) og tryk (N/cm²) overholder grænseværdierne i de relevante standarder (f.eks. ISO 10218-2:2025, ISO/TS 15066, og ISO 3691-4).
  • Udstedelse af et produktcertifikat med reference til målerapport.
  • Professionel rådgivning: Hvis målingerne viser, at grænseværdierne overskrides, tilbyder vi rådgivning om, hvordan konstruktionen kan tilpasses for at forbedre sikkerheden.

Læs her en casehistorie om Sealing System, der har fået en dybere forståelse af, hvordan hastigheder og vægt påvirker deres kollaborative robotløsnings sikkerhed - og givet deres salgsafdeling et stærkt kort på hånden