Måling af restspændinger i metalkomponenter med neutron- og røntgenstråling
Få præcis indsigt i skjulte restspændinger dybt inde i metalkomponenter - uden at ødelægge dem. Teknologisk Institut udfører avancerede, ikke-destruktive målinger på storskalafaciliteter i Europa, så I kan forlænge levetiden, reducere materialeomkostningerne og undgå uventede svigt.
Restspændinger er usynlige, uforløste spændinger i metalkomponenter, der kan føre til deformation, revnedannelse og spændingskorrosion - ofte uden forvarsel. Ved hjælp af neutron- og røntgenstråling på storskalafaciliteter måler Teknologisk Institut disse spændinger præcist og i dybder, som konventionelt laboratorieudstyr ikke kan nå. Det giver jer et dokumenteret grundlag for at vurdere komponenters levetid, optimere designet og reducere risikoen for kritiske fejl.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
Teknologisk Institut tilbyder avanceret, ikke-destruktiv karakterisering af metalkomponenter. Vi hjælper jer med at:
- Måle restspændinger i dybden med neutron- og røntgendiffraktion på storskalafaciliteter
- Forlænge levetidsestimater ved at dokumentere de reelle spændingsniveauer i kritiske komponenter
- Reducere serviceintervaller baseret på præcise data frem for worst-case-antagelser
- Udføre fejlanalyse ved revnedannelse, deformation eller spændingskorrosion
- Optimere godstykkelse og design for at spare materiale uden at kompromittere sikkerheden
- Verificere processer og samlinger - fx boltsamlinger til rumfartsapplikationer
- Vurdere risikoen for svigt inden komponenten tages i brug
Se hvordan vi hjælper Lockheed Martin med at fastslå restspændinger
Hvorfor er restspændinger et problem?
I den metalbearbejdende industri er restspændinger en af de hyppigste årsager til uventede svigt. Fordi spændingerne er usynlige, bliver de ofte overset - eller håndteret med overdrevne sikkerhedsfaktorer og hyppige inspektioner.
Restspændinger kan blandt andet medføre, at metalkomponenter:
- slår sig efter bearbejdning og falder uden for dimensionstolerancer
- rammes af spændingskorrosionsrevner, som er svære at opdage, før komponenten fejler
- får tidlig revnedannelse og nedsat udmattelsesstyrke
- designes med unødigt store godstykkelser
- kræver hyppigere inspektion og vedligeholdelse end nødvendigt
Spændingskorrosionsrevner er et særligt kritisk fænomen, fordi de ofte skyldes uforløste restspændinger og typisk først opdages, når komponenten fejler katastrofalt. En præcis måling af restspændingerne gør det muligt at vurdere denne risiko - før komponenten tages i brug.
Præcise målinger i dybder, som laboratorieudstyr ikke kan nå
Teknologisk Institut udfører målinger med neutron- og røntgenstråling på storskalafaciliteter i Europa. Det giver mulighed for meget hurtige målinger med høj opløsning i store dybder — ofte langt ud over, hvad konventionelt laboratorieudstyr kan præstere.
Metoderne kan bruges på alle typer metalliske materialer, herunder rustfrit stål, aluminium- og titaniumlegeringer.
Målingerne leverer konkret værdi:
- Forlængede levetidsestimater baseret på dokumenterede spændingsniveauer frem for konservative antagelser
- Drastisk reducerede serviceintervaller, når data viser, at komponenten er i bedre stand end antaget
- Reduceret materialeforbrug, fordi godstykkelse kan optimeres på et dokumenteret grundlag
- Øget sikkerhed, fordi risikoen for uventede svigt vurderes inden ibrugtagning
Erfaringen viser, at mange komponenter designes uden at tage højde for restspændinger — eller ud fra et worst-case-scenarie. Bare det at måle de faktiske restspændinger giver ofte mulighed for enten at reducere materialeforbruget, forlænge levetiden eller dokumentere, at procesændringer vil være fordelagtige.
Ikke-destruktiv kvalitetskontrol af kritiske komponenter
Teknologisk Institut specialiserer sig i ikke-destruktive metoder, der giver mulighed for 100 procent kvalitetskontrol — uden at beskadige komponenten. Det er afgørende for evaluering af kritiske komponenter, hvor destruktiv prøvning ikke er en mulighed.
Metoderne er særligt relevante inden for:
- Luft- og rumfart, hvor komponenters integritet er sikkerhedskritisk
- Genanvendelse af kritiske komponenter, hvor restlevetid skal dokumenteres
- Energi og offshore, hvor svigt kan have store konsekvenser
- Produktion og underleverandører, der skal dokumentere kvalitet over for kunder og myndigheder
Hver løsning er kundespecifik og tilpasses den konkrete komponent, det relevante materiale og de spørgsmål, I har brug for svar på.
Case-eksempler
Nyt kompetencecenter skal styrke militære flys driftssikkerhed
Teknologisk Institut opbygger dansk kapacitet inden for avanceret materialeteknologi til forsvar og sikkerhed. Første projekt er med Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly fra Lockheed Martin, og målet er at forlænge levetiden og få en bedre forståelse af slidrelaterede muligheder.
Læs mere
Øget stabilitet af boltsamlinger til rumfartsapplikationer
Teknologisk Institut har verificeret de spændingsniveauer, der påføres ved en boltsamling af to plader, og verificeret en god spændingsfordeling ved brug af et nyudviklet værktøj fra OHB.
Læs mere
Kontakt os om måling af restspændinger
Har I metalkomponenter, hvor restspændinger kan påvirke levetid, sikkerhed eller dimensionsstabilitet? Kontakt Nikolaj Henriksen, Ph.d. og specialist i restspændinger, for en uforpligtende snak om jeres udfordring.
