Anette Granly Koch

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 39.

rengørcolourbx

Rengøring, desinfektion og produktionshygiejne

Rengøring og desinfektion er kritiske processer i fødevareproduktion og har stor betydning for både fødevaresikkerhed og holdbarhed. Vi hjælper fødevarevirksomheder med at dokumentere, vurdere og optimere rengøring, desinfektion og produktionshygiejne i praksis.

Uønskede mikroorganismer i et fødevareprodukt kan føre til fordærv eller i værste fald gøre forbrugeren syg, fx ved smitte med Listeria eller Salmonella. Derfor er det afgørende, at rengørings- og desinfektionsprocedurer fungerer effektivt under de faktiske forhold i produktionen.

Rengøring og desinfektion i produktionsmiljøet

Effektiv rengøring og desinfektion af overflader kan være en udfordring i fødevarevirksomheder, fx på grund af samlinger, sprækker og uhensigtsmæssige konstruktioner, hvor snavs og mikroorganismer kan skjule sig. Samtidig ønsker mange virksomheder at reducere forbruget af tid, kemikalier og vand i rengøringen. Det stiller store krav til dokumentation af, at de anvendte produkter, metoder og procedurer er tilstrækkeligt effektive.

Teknologisk Institut kan hjælpe med at teste rengøringsprodukter, desinfektionsmidler og metoder samt dokumentere effekten under reelle forhold.

Test og vurdering af løsninger

Der introduceres løbende alternative løsninger, som skal reducere ressourceforbruget til rengøring og desinfektion. Det kan fx være smudsafvisende overflader, der skal mindske behovet for rengøring, eller antimikrobielle overflader, der skal reducere forekomsten af mikroorganismer. For at vurdere om sådanne løsninger fungerer i praksis, er det vigtigt at undersøge både effekten i kontakt med fødevarer og påvirkningen fra dagligt slid og rengøring.

Sparring og virksomhedsgennemgang

Med afsæt i mange års erfaring med rengøring og hygiejneoptimering i fødevarevirksomheder tilbyder vi også sparring om produktionshygiejne, rengøringskvalitet og rengøringskontrol. Vi kan gennemgå produktion og rengøring sammen med virksomheden og identificere de vigtigste fokuspunkter og forbedringstiltag.

En virksomhedsgennemgang kan blandt andet omfatte:

  • Evaluering af produktionshygiejne og identificering af fejl, mangler og forbedringsmuligheder
  • Gennemgang af rengøringsprogrammer og forslag til forbedringer
  • Dialog om rengøringskvalitet og eventuel kontakt med rengøringsudbydere
  • Gennemgang af prøveplaner for miljøprøver
  • Optimering af prøveudtagning og analyser, så virksomheden får størst muligt udbytte af sine data

Vi kan blandt andet hjælpe med

  • Vejledning om valg af rengøringsprodukter og desinfektionsmidler med henblik på høj fødevaresikkerhed og god holdbarhed
  • Sammensætning af testprogrammer for rengørings- og desinfektionsmidler, enten som feltstudie eller i Teknologisk Instituts pilotanlæg
  • Screening af rengørings- og desinfektionsmidler i laboratorieskala for at udvælge de bedst egnede produkter
  • Rådgivning om produktionshygiejne, rengøringskvalitet og rengøringskontrol
  • Virksomhedsgennemgang med fokus på rengøring, hygiejne, miljøprøver og analysekvalitet
  • Virksomhedstilpassede kurser i rengøring og hygiejne tilpasset virksomhedens konkrete behov

Video: Bæredygtige løsninger i rengøringen

Kurser og virksomhedstilpassede forløb

Vi tilbyder også kurser i rengøring og produktionshygiejne for kvalitetsmedarbejdere i fødevarevirksomheder og ledere i rengøringsfirmaer. Derudover tilbyder vi virksomhedstilpassede kurser, som tager udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov.

Læs også om kurset i rengøring og god hygiejne og om True Gums erfaring med et virksomhedstilpasset kursus.