Iben Bolund Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 34 06.

spora notch bar

Samarbejde om grønne sidestrømme

For at fremme udviklingen af et bæredygtigt og kakao-frit chokoladealternativ har Spora og Teknologisk Institut samarbejdet om at undersøge og optimere processerne til upcycling af mask, et restprodukt fra ølproduktion. Teknologisk Institut bidrog med testfaciliteter og erfaring inden for formaling, ekstrudering og analyse og projektet har bidraget med værdifuld indsigt i, hvordan mask kan udnyttes teknologisk og bringes tættere på industriel anvendelse.

Procesudvikling og læring

Formålet med projektet var at identificere og afprøve procesveje, der kan udnytte mask i produktionen af et chokoladealternativ. Der blev arbejdet systematisk med at teste og vurdere forskellige teknologier, blandt andet våd- og tørformaling samt ekstrudering, og analysere, hvordan procesvalgene påvirker produktets egenskaber.

Under projektet blev både teknologiske muligheder og procesmæssige begrænsninger tydeliggjort, og selvom det ikke var alle tekniske potentialer, som kunne realiseres i praksis, har samarbejdet givet vigtig afklaring og viden om, hvilke procestrin der er mest relevante at forfølge i projektets videre udvikling.

Partnerskab med fokus på udvikling

Samarbejdet har været åbent og konstruktivt med fokus på både muligheder og afklaringer til den næste udviklingsfase. Begge parter ser potentiale i at bygge videre på de opnåede erfaringer i kommende projekter.

“Det har været spændende at få lavet en systematisk procesgennemgang, hvor nye muligheder og udfordringer blev synlige undervejs. Partnerskabet med Teknologisk Institut har fungeret rigtig godt, og jeg håber, vi snart får mulighed for at samarbejde igen,” fortæller Ola Marczak, Food Scientist hos Spora.

Vil du vide mere?

For yderligere information om projektet eller samarbejde inden for fødevareupcycling, kontakt:

Iben Bolund Nielsen
Teknologisk Institut
ibdn@teknologisk.dk
Tlf.: +45 72 20 34 06

 

Projektet er støttet af Innovationskraft og blev afsluttet i 2025.