Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Sensorteknologi øger miljøsikkerheden ved skifergasboringer

Simon Møiniche Skov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 71.

Sensorteknologi øger miljøsikkerheden ved skifergasboringer

Teknologisk Institut udvikler en sensorløsning, som kan sidde i 300 meters dybde og monitorere kemikalie- og gasniveauerne ved skifergasboringer. Løsningen er først og fremmest en prototype, som beviser at dette kan lade sig gøre. Engelske HGL Dynamics udvikler på baggrund af prototypen udstyr, som kan sættes i produktion.

Teknologisk Institut udvikler sammen med europæiske samarbejdspartnere teknologi, som skal sikre kontinuerlig måling af eventuelle udslip ved skifergasboringer. Risikoen ved disse boringer er udslip i grundvandet af de kemikaler, som pumpes ind i undergrunden for at udvinde gassen. I dag tages prøver af grundvandet manuelt med længere interval. Sensorteknologi skal nu udvikles til at kunne sidde i særlige brønde og konstant monitorere udslip og dermed øge den miljømæssige sikkerhed. Udviklingen af sensorteknologi og udstyr er en del af Shale Safe projektet

Monitorering i 300 meters dybde

Kravet til den nye teknologi er både robusthed og størrelse. Udstyret skal foretage målinger i de dybeste grundvandsspejl 300 meter nede og klare 30 bar. Desuden må udstyret ikke fylde mere end 50 mm i diameter for at kunne passe ned i de mindste brønde.

Teknologisk Instituts opgave i projektet er at udvikle en prototype, som kan færdigudvikles og produceres i en kommerciel virksomhed. Instituttet har udviklet et probehoved, hvori der sidder en membran, som holder vandet ude men lukker gasser ind til sensorerne. I alt sidder der 3 sensorer i proben, hvor den ene måler methan, den anden VOC og den tredje temperatur, luftfugtighed og barometrisk tryk.

Udvikling af elektronik

Test af sensorerne har været en del af udfordringerne. Elektroniklaboratoriet på Teknologisk Institut har arbejdet med elektronikken i proben, udvikling af et print, som sensorerne kunne sidde på og test af dette.

”Vi har først og fremmest fokuseret på at sikre, at data fra sensorer kunne logges. Til dette formål har vi udviklet et print som sensorerne kunne sidde i og tilhørende elektronik. Disse ting opfylder også krav til plads og kan klare det miljø der opstår over tid i proben” forklarer, seniorkonsulent Simon Møiniche Skov.

Proben er testet i et laboratorium ved at nedsænke probehovedet i vand, hvori der er tilsat methan og VOC’ere for at teste reaktionsevnen på udstyret. Reaktionsevnen for udstyret  har ifølge Simon Møiniche Skov virket fint.

Lavt strømforbrug og enkel elektronik

En anden udfordring i opgaven er også strømforsyningen til sensorerne og elektronikken i proben.

Sensorerne bliver forsynet fra et batteri placeret på overfladen. Dermed er der ikke en ubegrænset mængde strøm.

”Det har været væsentligt for os at holde strømforbruget på så lavt et niveau som muligt og at sikre ens forsyningsspænding på de tre sensorer. Dette giver en enkel elektronik og man reducerer tab i konverteringen til forskellige spændinger.” siger Simon Møiniche Skov.

Udstyr som kan sættes i produktion

Udviklingsprocessen er nu der, hvor den engelske virksomhed HGL Dynamics har overtaget Teknologisk Instituts designoplæg og første prototype. De har leveret en ny prototype, som Teknologisk Institut skal teste.

”Vores tanke har været, at udvikle et simpelt setup som også gør det enkelt for den kommercielle virksomhed at designe videre på prototypen til et færdigt produkt. Vi er spændte på at teste deres version. Planen er at justere produktet endnu engang og derefter lave en fieldtest ved en skiferboring. Forhåbentlig står vi med udstyr, som HGL Dynamics kan sættes i produktion, når projektet slutter marts 2019," slutter Simon Møiniche Skov.