Skræddersyet ansøgningsforløb til Reblade

Ellen M. J. Hedegaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 40.

Tre vindmøller på mark

Skræddersyet ansøgningsforløb til Reblade

Selv den bedste idé kan have svært ved at få flyvehøjde uden den rigtige retning og den nødvendige finansiering. Det var man bevidst om hos den danske startup Reblade, og derfor søgte man hjælp hos Teknologisk Institut.

Reblade er en dansk startup, som har fokus på det grønne eventyr, der ligger i at kunne servicere vindmøller meget lettere end tidligere. Helt konkret ønsker de at bruge droneteknologi til at servicere forkanterne på vindmøllevingerne – dvs. lægge ny belægning på dem, så de har en bedre aerodynamik og dermed producerer mere strøm, samtidig med at de har en længere levetid. Ved at bruge en drone i stedet for at gøre det manuelt ved brug af platform eller reb, kan de gøre det langt hurtigere og mere fleksibelt end de eksisterende løsninger – faktisk kan de reducere servicetiden per vinge fra ni timer til ni minutter. Samtidig bliver det mere sikkert for mandskabet.

Teknologien – hvori der også bruges 3D-print - har altså et stort potentiale, og Reblade har en stor tro på både den og markedet. Men de stod også i en situation, hvor de havde brug for kapital til at vokse, og de havde brug for at få viden og partnerskaber ind i virksomheden for at kunne forløse potentialet – og her var Reblades analyse, at der bl.a. var brug for forskningsmidler.

Hjælp til ansøgninger – og forretningsgrundlaget

For at komme videre med ansøgningerne om forskningsmidler henvendte Reblade sig til Teknologisk Instituts specialister i Center for industriel 3D-print, som har stor erfaring med at ansøge om forsknings- og støttemidler. Her havde man et godt overblik over hele funding-landskabet og de forskellige støttemuligheder, og derfor kunne man lægge en skræddersyet plan for, hvilke puljer der skulle søges, hvordan de skulle søges, og i hvilken rækkefølge det skulle ske - og samtidig sikrede man, at der var en rød tråd gennem hele forløbet.

Vi har hjulpet Reblade ved at lave et helt roadmap for, hvordan vi hen over seks måneder kan søge en lang række forskellige puljer, som kan hjælpe med at finansiere Reblades udvikling og vækst. Det har været en rejse, som har dækket alt fra at afsøge landskabet for forskellige funding-muligheder, og til at finde ud af hvad der matcher Reblade og deres case, så det var de rigtige støttemuligheder, der blev søgt

- Ellen Hedegaard, Teknologisk Institut

Som en del af forløbet har Teknologisk Institut hjulpet Reblade med at koordinere og skrive ansøgningerne, og i nogle tilfælde har man hjulpet med at bygge konsortier og finde partnere, mens Reblade i andre tilfælde selv haft partnere, som kunne indgå i ansøgningen. I forløbet blev der ligeledes lagt en plan for genansøgninger i tilfælde af manglende bevilling i første omgang – så udbyttet blev maksimeret hen over de seks måneder.

- Vi har også hjulpet Reblade med at udvikle deres forretning og forretningsforståelse som en del af forløbet. Det var en naturlig del af rejsen, da de som startup havde ét forretningsgrundlag, men efterhånden som vi har trykafprøvet det gennem ansøgningerne og har skullet stille kritiske spørgsmål til fx budgetter og udviklingspotentialer, har det udviklet sig en hel del, uddyber Ellen Hedegaard, forretningsleder hos Teknologisk Institut.

Succes med ansøgning og videre samarbejde

Indtil videre har forløbet resulteret i indsendelse af fem ansøgninger, og heraf er tre blevet bevilget - bl.a. et større EU-projekt. I dette projekt er der samarbejde med en Islandsk virksomhed, som Teknologisk Institut har skabt kontakt til. Derudover er en anden ansøgninger gået videre til tredje og sidste evalueringsrunde, hvor den fortsat er i proces og venter på at blive vurderet.

- Den værdi samarbejdet har givet for os er, at vi har kunnet fortsætte med at fokusere på vores kerneopgave, som er udviklingen af vores teknologi, samtidig med at vi har kunnet ansøge om den støtte, som er nødvendig for at accelerere udviklingen, fortæller Frank Kjerstein, medstifter af Reblade.

Fremadrettet er Teknologisk Institut en del af det vundne Eurostars projekt, og her skal man i tre år samarbejde med Reblade og hjælpe dem med at udvikle deres drone – bl.a. med 3D-print. Derudover kigges der videre på fremtidige ansøgningsmuligheder, og forventningen er, at en af ansøgningerne skal genindsendes i foråret 2023.

Jeg vil helt klart anbefale et samarbejde med Teknologisk Institut, fordi de formår at samarbejde med startup virksomheder eller virksomheder med markedspotentiale og finde ud af, om de også har funding-potentiale

- André Westergaard, Reblade