Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Tang i foderet skal reducere drivhusgasser fra malkekøer

Anne-Belinda  Bjerre

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 29 12.

Sukkertang

Tang i foderet skal reducere drivhusgasser fra malkekøer

Topbillede: Tang, her sukkertang, indeholder bioaktive stoffer som kan hæmme udviklingen af metan i vommen på køer. Foto: Teis Boderskov/Peter Søndergaard Schmedes.

Tang kan være med til at begrænse landbrugets udledning af drivhusgasser. Det er målet for forskningsprojektet Climate Feed, som med støtte fra Innovationsfonden skal udvikle fodertilskud med tang, som kan reducere køers udledning af drivhusgasser.

Landbrugets udledning af CO2 og drivhusgasser udgør hele 20 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. En stor andel af denne klimabelastende udledning kommer fra drøvtyggende køer, som hver især bøvser ikke mindre end 5-700 liter metan op i døgnet.

Det vil en række danske forskere og virksomheder i fællesskab lave om på. Med støtte fra Innovationsfonden vil forskerne udvikle et fodertilskud til køer bestående af tang, som kan hæmme dannelsen af metangas i køernes maver.

Mange miljøfordele ved tang
- Brun-, grøn- og rødalger fra nordiske farvande indeholder forskellige bioaktive stoffer, bl.a. tanniner og antioxidanter, som kan stoppe udviklingen af metan i køernes vom. Målet er at udvikle et fodertilskud til kvæget med nordiske tangarter, som i afmålte mængder kan give en dokumenteret effekt på kvægets udvikling af metan, siger projektlederen, faglig leder Anne-Belinda Bjerre, Teknologisk Institut.  

I projektet skal der udvikles metoder til at dyrke og efterfølgende behandle tang til et færdigt forarbejdet fodertilskud i form af tørret pulver eller piller, som landmanden let kan tilsætte foderet. Produktet skal have et kendt og stabilt indhold af de aktive stoffer, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra kvæget, uden det går ud over mælkeydelse samt mælkens smag og kvalitet.

- Tang har mange fordele. Det produceres på havet og kræver hverken gødning eller ferskvand. Til gengæld opsamler tang, når det vokser, en del af de næringsstoffer, som er udledt i havet fra land- og havbrug. På den måde får vi både et renere havmiljø og et mere bæredygtigt produktionssystem, siger Anne-Belinda Bjerre. 

Der er flere lovende tangarter i danske farvande
Tangarterne, som skal anvendes i projektet, skal udvælges blandt de 400 tangarter, der findes i danske farvande. Projektdeltagerne har dog allerede fokus på enkelte lovende arter. Bl.a. store brunalger, som allerede dyrkes både i Danmark og nær Færøerne hos firmaet Ocean Rainforest.

Firmaet Dansk Tang vil sammen med Aarhus Universitet deltage i udvælgelsen af de bedste tangarter og dyrkningsmetoder. De udvalgte arter skal bearbejdes i Danmark af bl.a. Vilofoss og DLG. Herefter skal en testbesætning af malkekvæg have tilskuddet af tangpulver, samtidig med at Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og SEGES dokumenterer reduktionen i metan-udledning fra køerne.

Firmaet Vilofoss, som ejes af DLG og dermed af danske landmænd, har fabrikker i 15 europæiske lande, og vil stå for kommercialisering af det færdige tilskudsfoder og mineralblanding med tang, med dokumenteret effekt på drivhusgasudledning fra køer.

Mejeriet Naturmælk vil være først med økologisk mælk i Danmark produceret med tang-tilsætning i foder. Det forventes, at landmænd, der leverer til andre mejerier, hurtigt vil anvende tangproduktet som fodertilsætning. Tangtilskuddet kan også have andre positive effekter, herunder et lavere foderforbrug hos kvæget, fordi der ikke tabes energi i form af metan.

Teknologisk Institut vurderer, at det er realistisk, at nordiske tangfarme vil kunne dyrke et areal på størrelse med Bornholm. Det vil kunne forsyne ca. 40 procent af køerne i de seks største mælkeproducerende EU-lande og dermed gøre, at mælken kan produceres mere klimavenligt.  

Søsalat

Målet er at udvikle et fodertilskud fra tang til kvæg med dokumentation for klimaeffekten. Foto: Michael Bo Rasmussen.

Yderligere oplysninger

Kontakt
Anne-Belinda Bjerre, faglig leder, Teknologisk Institut
Mobil 7220 2912, mail: anbj@teknologisk.dk

Thorkild Qvist Frandsen, centerchef, Teknologisk Institut
Mobil 7220 2516, mail: tqf@teknologisk.dk

Line Skouboe, kommunikationsrådgiver, Innovationsfonden
Mobil 6190 5039, mail: line.skouboe@innofond.dk

 

ClimateFeed

Fakta

  • Innovationsfondens investering: 11,7 mio. kr.
  • Samlet budget: 17 mio. kr.
  • Varighed: 4 år
  • Officiel titel: Algae based climate feed additive for methane reduction in dairy cows – Climate Feed

Om partnerne

  • Teknologisk Institut, projektleder: Skal ud over projektledelsen stå for test af tangproduktet i en malkekvægsbesætning i praksis.
  • Aarhus Universitet: Skal stå for udvælgelse af tangarterne og udvikle dyrkningsmetoder i de nordiske farvande. Desuden skal Aarhus Universitet lave forsøg med foderproduktet i laboratorie- og pilotskala, ligesom universitetet skal vurdere miljøeffekter og økonomi.
  • Vilofoss: Skal udvikle og producere tang-ingredienserne med metan-reducerende virkning. Vilofoss er et datterselskab af DLG, som skal viderebearbejde tangingredienserne til færdigt produkt.
  • DLG: Skal producere det færdigudviklede vitamin-mineral-tang-produkt, og rulle det færdige produkt ud via deres fabrikker fordelt i europæiske lande og resten af verden.
  • Ocean Rainforest, ved Færøerne. Skal producere nogle af tangarterne. Ocean Rainforest producerer i dag store mængder til fødevarer.
  • Dansk Tang, Odsherred: Leverer i dag tang til restauranter og har et stort kendskab til de forskellige arter og muligheder for at dyrke dem.
  • DryingMate: Skal stå for tørring af tangen.
  • Naturmælk: Skal udarbejde en bæredygtig afsætningsstrategi.
  • SEGES – landbrugets innovations- og videnscenter: Skal blandt andet være med til at få projektets viden og resultater videre ud til mælkeproducenterne.
  • University of Waikato (New Zealand): Skal medvirke til screening af tangarter og til udvikling af dyrkningsmetoder af udvalgte tangarter.