Tre ting du skal huske, når du vil implementere (sikre) cobots

Mads  Mathiesen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 83.

Kollaborative robotter i Teknologisk Instituts Cobot Lab

Tre ting du skal huske, når du vil implementere (sikre) cobots

Selvom der er solgt tusindvis af cobots i Danmark, står de fleste kollaborative robotter på traditionelle produktionslinjer, hvor samarbejdet fortsat er imellem maskiner.

Hvis man gerne vil udnytte potentialet i cobot-teknologierne til fulde (som tæller færre nedslidte medarbejdere og en højere produktivitet), er der en række ting, man skal have for øje.

Sektionsleder Mads Mathiesen fra Teknologisk Institut giver herunder sine anbefalinger.

1. Identificér cases med potentiale for brug af cobots

Hvis du skal automatisere, er det ikke sikkert, at en cobot er løsningen til din specifikke opgave. Vi ser mange eksempler, hvor virksomheder har købt en kollaborativ robot, men så har de ikke tænkt over, at emnerne, robotten skal håndtere, er for farlige til at køre kollaborativt.

Så man ender med fordyrende udgifter til lysgitre, hegn og andet sikkerhedsudstyr, som gør, at operatøren alligevel ikke kan komme i nærheden af robotten, mens den kører. Det betyder, at du til at begynde med lige så godt kunne have købt en industrirobot, der kan præstere bedre cyklustider.

Det kan her anbefales at søge referencer og inspiration. Én af mulighederne er her et besøg i Teknologisk Instituts Cobot Lab, der indeholder en bred vifte af kollaborative robotteknologier samt sikkerhedsudstyr, som kan give inspiration til forskellige løsninger og kombinationsmuligheder.

2. Tænk sikkerheden ind så tidligt som muligt

Sikkerhed skal tænkes ind fra starten, når man vil købe en kollaborativ robotløsning. Et godt råd er her at sætte risikovurderingen øverst på 'to do'-listen.

Mange kommer for sent i gang med risikovurderingen, hvilket ofte fører til, at man bliver slået tilbage til start, da det viser sig, at man er nødt til at ændre i det færdigudviklede koncept. Måske skiftede den valgte griber utilsigtet karakter til kniv som resultat af de ønskede hastigheder og bevægelser.

Herudover går overblik og indsigt i standarder og direktiver forud for design. Det kan være et svært felt at navigere i, hvilket også er årsagen til, at et projekt som COVR er blevet født. Fem europæiske vidensinstitutioner - med Teknologisk Institut i spidsen - er nemlig blandt andet i færd med at udvikle en digital værktøjskasse, der skal gøre det nemmere at overskue gældende sikkerhedsnormer og standarder. Du kan allerede prøve værktøjskassen her: safearoundrobots.com

3. Afdæk projektgruppens kompetencer

Ikke kun én person kan skabe sig det nødvendige overblik. Når man laver den indledende risikovurdering, skal man inddrage så mange relevante folk som muligt: Folk med proceskendskab, domænekendskab og sikkerhedskendskab.

De områder, hvor man ikke selv har kompetencer, er det vigtigt at finde partnere, der er på hjemmebane i det.

Man kan også overveje at løfte kompetencerne i egen organisation, da samarbejdet mellem mennesker og mobile maskiner bestemt ikke vil være et område, som kommer til at fylde mindre fremadrettet.

Teknologisk Institut tilbyder kurser, teknologiudviklingsforløb, konceptudvikling, rådgivning og test af robotløsninger, så de kan CE-mærkes uden problemer. Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed her.

Du kan også kontakte sektionsleder Mads Mathiesen direkte på 72 20 11 83 eller mmat@teknologisk.dk
 


I ovenstående video fortæller virksomheden Cobot Lift, hvordan de har fået hjælp til at lære, hvilke krav virksomhedens robotløsning skal leve op til, for at man kan kalde den sikker.