Tre tips til når du skal udvikle et sikkert robotprodukt

Kasper Camillus Jeppesen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 34 76.

-

Tre tips til når du skal udvikle et sikkert robotprodukt

Som udvikler kan man nemt komme til at fortabe sig i funktionalitet og glemme et særligt afgørende arbejdsfelt, som bliver afgørende for produktets succes: Sikkerhed. En robotspecialist fra Teknologisk Institut giver her tre tips til at komme i mål med et sikkert robotprodukt. 

 


Markedet for robotter vokser hvert år, og udviklingen af robotterne sker i en så høj fart, at det kan være svært for de fleste at følge med.

Samtidig med at robotterne nyder en stigende udbredelse, skal de også i højere grad kunne dele arbejdsrum med mennesker.

Men det manglende overblik over gældende sikkerhedsnormer og -standarder, og hvor man egentlig kan finde den rette hjælp til det henne, kan have en bremsende effekt for udviklingen af robotproduktet.

Herunder giver Kasper Camillus Jeppesen, der specialist hos Teknologisk Institut, sit bud på, hvad man skal være opmærksom på, når man udvikler et robotprodukt.

hav styr på din kravspecifikation
Når man starter sit robotudviklingseventyr, har de fleste en god idé om, hvad robotproduktet skal kunne, og hvordan det kan gøre en forskel.

Men det er ikke nok.

Det er nemlig vigtigt, når du laver et nyt robotprodukt at have styr på din kravspecifikation. Det gælder både funktionalitet, men i særdeleshed også sikkerhed. Det, som mange glemmer, er ikke kun at tænke produktet med ind, men også miljøet, de personer, der er i miljøet, og den operatør, som skal bruge robotten. Det er alle parametre, der har indflydelse på sikkerheden.

-

Tænk sikkerhed ind fra start
Når du designer dit nye robotprodukt, tænker du selvfølgelig primært på funktionalitet, fordi du er ekspert i dit domæne og i din robottype. Men det er vigtigt, at du ikke glemmer sikkerheden.

Funktionalitet og sikkerhed går nemlig hånd i hånd.

Hvis du tænker sikkerheden ind fra starten, kan det hjælpe dig med at definere dine funktionelle krav.

På den anden side skal du heller ikke være bange for at udvikle state-of-the-art funktionalitet, fordi der skal være den her separation imellem funktionalitet og sikkerhed. Det kan for eksempel være på sensorik såsom laserscanner eller kamera, som nogle gange både kan bruges til sikkerhed og funktionalitet.

Når du vælger dine sensorer og teknologi, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, om det hører til funktionalitet, sikkerhed eller begge steder.

-

hent hjælp tidligt i processen
Som robotudvikler er det svært at have alt ekspertisen i eget hus. Specielt når det kommer til komplicerede emner såsom sikkerhed, er det meget svært at kunne finde hoved og hale i alt mellem lovtekster, direktiver, fordringer og standarder helt ned til de minutiøse detaljer, såsom implementering af specifikke sensorer.

Derfor er det vigtigt, at man henter ekstern hjælp tidligt i processen og tænker sikkerhed ind under hele ens iterative udviklingsforløb.

For eksempel oplever vi, at mange ikke ved, hvordan de skal kategorisere deres robot. Derfor kan det være svært at finde de rigtige direktiver og de rigtige standarder og rent faktisk udtrække de krav, som gør, at de kan implementere deres sikkerhedsløsning til sidst.


Mangler du også hjælp til at få helt styr på sikkerheden for et nyt robotprodukt? Så tøv ikke med at kontakte os, så vi kan hjælpe dig videre.

Du kan her også læse mere om, hvordan Teknologisk Institut kan hjælpe dig med robotsikkerhed