
Vejsektorens Test- og Udviklingscenter - Vejsektordagene
Vælg side
Vejsektordagene er en målrettet udstilling for aktører i den danske vejsektor og arrangeres i samarbejde med brancheforeningen Sikre Veje. Det handler om vejinfrastruktur, vejteknik, asfaltudlægning, bindemidler, fremtidens vej, vejafvanding, sikkerhed ved vejarbejder og meget mere.
Udstillingen er målrettet virksomheder, der arbejder med anlæg og drift af veje, herunder materialer og vejbygningsmateriel samt virksomheder som f.eks. producerer og sælger vejskilte, vejmarkering, autoværn, afspærringsmateriel, og vejbelysning.
Vejsektordagene blev afholdt på Teknologisk Institut for første gang i maj 2019. Vejsektordagene 2020 var planlagt til den 27.-28. maj 2020, men blev udsat pga. den globale covid-19 krise.
I 2021 afholdes Vejsektordagen virtuelt, og du kan tilmelde dig og læse mere herom her.